DR ligger og gisper som en strandet hval, mener dramachefen i DR, Ingolf Gabold
Hele Danmarks Radio styrer direkte mod katastrofen efter de massive besparelser som pyblic service-stationen har været igennem, mener DR's dramachef Ingolf Gabold. Han kræver hurtig hjælp.
-Der er ikke andre, der har fået lov at lide den hungersnød, vi lider nu. DR ligger og gisper som en strandet hval. Og hvis der ikke snart kommer nogen med en stor kæde og en kran og trækker os ud på vandet igen, så bliver det en katastrofe for public service i Danmark, siger Ingolf Gabold til Politiken.
- Seerne og lytterne kan ikke mærke besparelserne i DR massivt endnu. Men det kan jeg love dig, at de kan i løbet af foråret - i hele DR, tilføjer han
Han mener, at DR driver en virksomhed, der skaber sammenhængskraft i samfundet. men hvis politikerne lader DR i stikken, lader de også befolkningen i stikken.
Kulturminister Brian Mikkelsen har tidligere afslået at komme DR økonomisk til undsætning. Også denne gang.
Til Politiken siger han, at DR har fået ekstra 50 mio. kr. fra et licensmerprovenu. DR har også fået mulighed for at finansiere ekstra lån på gunstige vilkår, siger Brian Mikkelsen til Politiken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278