Det er triospil, når det er bedst og kollekktivt. De lytter til hinanden, tager og giver igen. Sådan opstår der musik, fanget med en god lyd på en fin cd

af Peter Jørgensen>
'My Foolish Heart' er egentlig en gammel jazz-optagelse, men det gør ikke noget. For som altid er det klart, hvor enestående denne trio med Keith Jarrett på piano, Gary Peacock på bas og Jack DeJohnette på trommer er. Det var en god aften den 22. juli i Montreux.
Hele koncerten udspiller sig i et væld af fine detaljer. Især er det værd at bemærke, hvor god en trommeslager Jack DeJohnette er. Han lægger en puls der bærer, samtidig med at han åbner nye bevægelser i forløbet. Gery Peacock 'spiller røven ud af bukserne', som Jarrett selv siger det.
Dobbelt cd`en rummer nogle atypiske ragtime-numre. Men eller er det standards som f.eks. den melankolske 'Guess I`ll Hang My Tears Out to Dry', og den vitale 'On green Dolphin Street', der falder i ørene. Det er triospil, når det er bedst og kollekktivt. De lytter til hinanden, tager og giver igen. Sådan opstår der musik, fanget med en god lyd på en fin cd.
Hvis man vil 'stå på' Keith Jarrett, er 'My Foolish Heart' en god anledning.

My Foolish Heart. ECM. Keith Jarretts Trio. Via www.sundance.dk

Supersilent

Supersilent er en helt anden boldgade. Den norske gruppe har netop rundet 10 år. Det er musik for keyboards, computer, trommer og en enkelt trompet.
De laver lydlandskaber, lidt i stil med eletronica-musik. Men ingen etiketter passer. De holder til på et sted, der er deres eget. Herfra udforsker de lydverdener.
Musikken er skabt på stedet, fuldstændigt improviseret uden forhåndaftaler, inden de gik i studiet.
Cd`en er udpluk fra lange forløb. Resultatet er landskaber af lyde - eller nærmere lydflader. Det er interessant at høre på, men det er ikke noget, man synger med på. Mange vil sikkert hade den slags musik.

Supersilent 8. Supersilent. Rune Grammofon. Via www.sundance.dk