Man skal ikke først og fremmest lægge mærke til, hvad det udsatte barn ikke kan. Man skal hellere være på udkig efter dets muligheder

af Eigil Nielsen
I bogen 'Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner' retter Bente Jensen opmærksomheden mod muligheden for at hjælpe 'udsatte børn', dvs. børn fra såkaldt belastede familier.
Hun starter sin bog med nogle meget teoretiske afsnit med et sprog, der kræver overordentlig megen opmærksomhed for at blive forstået. Men senere kommer afsnit med et lettere forståeligt sprog.

Bourdieu
Bente Jensen har den franske sociolog Pierre Bourdieu og hans begreber som det væsentligste teoretiske udgangspunkt.
Det er vigtigt for hende at tage afstand fra, at man først og fremmest lægger mærke til, hvad det udsatte barn ikke kan. Man skal hellere være på udkig efter dets muligheder, mener hun. Hun mener, at man let vil holde et barn i dets dårlige sociale rolle, hvis man satser for meget på at udbedre dets handicap.
Bente Jensen henviser i sin bog til udenlandske og danske forsøg på at hjælpe de udsatte børn i førskolealderen gennem daginstitutionen, og hun konkluderer, at det i nogen udstrækning
kan lade sig gøre, men ikke nok til at rokke væsentlig ved den sociale arv.
Hun kommer med anvisninger på, hvorledes arbejdet bør struktureres i daginstitutionen. Hun betragter de pædagogiske læreplaner, som institutionerne har fået, som gode redskaber, idet de giver mulighed for at arbejde for børnenes alsidige udvikling.
Det er i denne forbindelse vigtigt, at det samlede personale føler sig engageret i udviklingen. Hertil kræves som noget væsentligt god faglig viden, samarbejde og tid.

Ikke store muligheder
Bente Jensen må desværre konstatere, at institutionerne ikke i særlig grad har haft den opmærksomhed henvendt på de udsatte børn, som læreplanerne lægger op til, og det er efter endt læsning af hendes bog lidt vanskeligt at få øje på de store muligheder herfor.
Man kan som læser undre sig over, at de Pædagogisk Psykologiske Rådgivningers (PPR) store indsats over for de udsatte børn gennem talepædagog, psykolog, ergoterapeut o.a. ikke er nævnt. Er forfatteren så præget af den sociologiske tankegang, at der ikke bliver plads til disse ofte individuelle støtteforanstaltninger?

Bente Jensen. Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner. Hans Reitzels Forlag. 216 sider. Kr. 248,00.