Pippi Langstrømpes ¤¤mor¤¤ Astrid Lindgren ville i dag være fyldt 100 år. Hendes bøger hyldede især barnets oprør mod det forstokkede. Det er f.eks. anarki og provokerende, når Pippi drillede politiet
af Tine Gent
Astrid Lindgren blev født i dag for 100 år siden.
Vi har alle set hendes fars barndomsland genopfundet på film i Emil fra Lönneberg.
Her er de blomstrende enge med fritgående kvæg, lange duftende somre, sne-knitrende vintre. Bondefornuften, der holder hus med penge og afgrøder. Samtidig har Lindgren digtet vrangsiden med: fattiggården og den selvoptagede overklasse.
I Bulderbyserien møder vi Astrids egen barndom: de legende, lykkelige, næsten autonome børn; de voksne blander sig kun, når det er farligt.
Vanskelig ungdom
Som 17-årig får hun ansættelse på Wimmerby Tidning, læser korrektur og skriver smånotitser. Bliver som 19-årig gravid med redaktøren, men vil ikke giftes med ham.
Hun flytter til Stockholm. Til hendes livslange fortrydelse er hun nødt til at sætte sønnen Lars i familiepleje - hun kan ikke selv forsørge ham. Først fem år senere kan hun tage ham hjem, da hun bliver gift med sin nuværende chef, Sture Lindgren.
Frem til 1941 er Astrid først og fremmest hjemmegående hos sine nu to børn.
Børnebøgerne
Hendes karriere starter med teenageromanen Britt-Mari lättar sitt hjärta. Den vinder en børnebogskonkurrence i 1944, og året efter er det Pippi Langstrømpes tur. Fra nu af kommer der gennemsnitlig en bog om året fra hendes hånd.
Af højdepunkterne kan nævnes: Pippi, Emil, Brødrene Løvehjerte og Karlsson på taget.
I 1970`erne udgør bøger, film og tv-serier en betydelig eksportvare for Sverige.
Mange af bøgerne hylder barnets oprør mod konformiteten. I Frankrig censurerer man. Det er anarki og provokerende, når Pippi driller politiet. Bogen kommer først uden censur i 1995!
Politik og bondefornuft
I 1976 kaster hun sig ud i samfundsdebatten, da hun opdager, at de socialdemokratiske skatteregler giver hende en skatteprocent på 102 procent.
Hendes indlæg er et satirisk eventyr, 'Pomperipossa i Monismanien'. Uklogt vælger finansministeren at gå til modangreb ved at påstå, at hun skal holde sig til at skrive eventyr og ikke beskæftige sig med tal. Til det svarer Astrid, at tallene har hun fra Riksskatteverket!
Samme år flygter Ingmar Bergman fra landet på grund af skattemyndighedernes forfølgelse. Adskillige socialdemokratiske skandaler ser dagens lys. Selvom der aldrig har været større tilslutning til deres politiske ideer, bliver Socialdemokraterne riksdagsvalgets store tabere. De borgerlige danner regering.
Vold og krig
Astrid Lindgren er optaget af de moderne teorier om barnet. Barnet skal mødes med kærlighed og forståelse, så bliver det en empatisk, tillidsfuld voksen. Det modsatte sker, hvis vi møder barnet med vold og rigide krav om konformitet. Barnets grundkarakter er formet, før det fylder fem.
Da hun i 1978 bliver bedt om at holde tale ved modtagelsen af de tyske boghandleres Fredspris, kobler hun krig i verden og vold i hjemmet sammen. Det rejser en stor debat i hele Tyskland. Året efter indfører Sverige en lov mod fysisk afstraffelse af børn.
Dyrevelfærd
I 1987 kaster Astrid sig igen ud i den svenske debat. Hun er oprørt over, hvordan man behandler dyrene. Det er produktionsmetoderne, de fabrikslignende stalde og slagterier. Der er ikke taget hensyn til dyrets natur og behov. Køer og enge behøver hinanden!. Hun opfordrer til købestrejke.
Nu har socialdemokraterne lært lektien, og de går straks i gang med en spin-kampagne. Ved Lindgrens 80- års fødselsdagsfest lover statsministeren at lave en dyrebeskyttelseslov, som han håber, hun ville kunne lide.
Man opkalder den endda efter hende, Lex Lindgren.
Men ak, for Astrid er det en stor skuffelse. Slagtemetoder, svineproduktion og specialiseret produktion af oksekød er ikke med. Hendes kommentar: 'Lusket! Først får man en fødselsdagsgave og så tager de halvdelen tilbage!'
Alderdom
I sin høje alderdom, som 90 -årig, bliver hun udnævnt til årets svensker.
Hun siger på tv, at der må være noget, de har glemt: hun er jo døv, halvblind og næsten helt skør, det vil ikke være godt for Sverige, hvis det kom ud. Tænk, hvis verden troede, at sådan var alle svenskere!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278