Michael Falch & Boat Man Love i Slagelse Musikhus: Jeg var lige nød til at tjekke, om murene stod bagefter. Det gjorde de - men Musikhuset gyngede. Det var fedt. Rigtigt fedt
af Kasper Larsen-Rothmeier
Da 'Falchen' - Michael Falch' og hans band, Boat Man Love, gik på scenen i Slagelse Musikhus i lørdags var publikum godt varmet op af en vis Christian Juncker, der gav fem numre fra sin cd. Blandt andet den om 'Mogens og Karen'. Publikum skrålede med.
Der var ingen tvivl om at hovednavnet Michael Falch var indstillet på at spille rock for folket så det battede. I to stive timer lirede Falch & Boat Man Love det ene hit efter det andet af fra hele hans snart 30 år lange karriere.
'Er det i orden med jer, at jeg spiller gamle numre?, lød det fra Falch. Publikum skreg, og så fyrede bandet de det gamle Malurtnummer 'Lev stærkt' af, hvorunder guitaristerne leverede en meget energisk solo, der varede i op mod ti minutter.
Det blev helt sublimt da Michael Falch selv kom ind på scenen iført westernguitar og gav nummeret 'Farvel Elisabeth'.
Det var one-man-show i bedste stil. Han gjorde det med så meget nerve og nærvær, at det løb mig og de 700 andre tilskuere i det udsolgte koncerthus iskoldt ned af ryggen.
Fællessang i salen.
Da bandet istemte en fed version af 'I et land uden høje bjerge' var der ikke én, der ikke sang med. Alle arme var i vejret og både bandet og publikum nød det til fulde.
Numrene fra Falchs nye album 'Sang til undren' var mange. 'Lad mig lige se dig - Hvorfor vil jeg være rig? - Dit sande ansigt og selvfølgelig nummeret 'Rock`n Roll'
Klimaks
Det absolutte klimaks var i ekstranumrene. Her kom 'Superlove' i en noget tungere version, end vi er vant til at høre den. Jeg var nød til at tjekke, om murene stod bagefter. Det gjorde de - men Musikhuset gyngede. Det var fedt. Rigtigt fedt.
Michael Falch & Boat Man Love. Slagelse Musikhus. Lørdag. Næste gang på Skråen i Ålborg 15. november. Novemberturne: se www.falch.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278