Den mexicanske maler, Frida Kahlos liv blev i Danmark sat i fokus med teaterforestillingen ¤¤Cada quien su Frida¤¤. Det viste os smertens, glædens, humorens og liden-skabens ansigt

af Kristine Lundby
Legenden Frida Kahlo tryllebinder os gang på gang, hvilket også var tilfældet i 'Cada quien su Frida' ('Hver sin Frida - hver sin smerte') - et teaterstykke vist i Danmark de sidste par uger.
Sidste forestilling blev opført i Verdens Kulturcentret på Nørrebro i København den 6. november. Stykket, med den mexicanske skuespiller Ofelia Medina som Frida Kahlo, blev opsat i samarbejde med teater Momentum, TINKU-Danmark og Internationalt Forums Mexico-gruppe i anledning af kunstnerens 100-årsdag i år.
Teaterforestillingerne sætter igen fokus på, hvorfor Fridas historie bliver ved med at fascinere os.
Det gør den, fordi hun viser smertens ansigt, humorens ansigt, glædens ansigt, lidenskabens ansigt. For, hendes liv var fuld af modsætninger og eksplosive følelser. Modsætninger vi kan genkende i os selv, og vi kan identificere os med hendes historie, fordi vi alle selv indeholder disse følelser.
Hun var beundringsværdig, fordi hun omfavnede livet trods smerten.

De tre Frida`er.
I 'Cada quien su Frida' bliver Fridas liv skildret igennem tre skuespillere, der simultant viser kunstnerens forskellige ansigter og livsfaser.
Den første Frida viser ungdommens og begejstringens ansigt. Frida var en glødende kommunist som kæmpede for den fattige indianske befolkning i Mexico. Selv bar hun altid farverige traditionelle dragter i sympati med indianernes kamp.
Den anden Frida viser sygdommens og smertens ansigt. Som 18-årig var hun udsat for en busulykke, hvor hun blev spiddet af en jernstang. Resten af livet, indtil hendes død i 1954, levede hun med smerterne fra denne ulykke.
Udover den fysiske smerte var hendes liv også præget af ensomhed og afsavn. Ægteskabet mellem Frida og Diego var et drama uden sidestykke. De blev gift, de blev separeret og gift igen. Begge havde elskere, Frida både mandlige og kvindelige, men altid savnede hun tilstedeværelsen af sin Diego. Kunsten blev hendes terapi, hvorpå hun udtrykte sin fysiske og psykiske smerte.
Den tredje Frida er dødens ansigt. Dette ansigt viser samtidig hendes kynisme, humor og råstyrke. Selv i livets sværeste situationer kunne hun grave humoren frem. For eksempel da hun fik amputeret det ene ben, sagde hun, 'Det er okay med det højre ben, fordi jeg er stærk på det venstre', underforstået, at hun var stærk i sin politiske overbevisning.

Legenden inspirerer
Otte dage før Frida Kahlos død i 1954 skrev hun sit navn med rød maling og med store bogstaver - 'Viva la vida' - længe leve livet! Hendes historie fortæller os, at vi skal fejre livet trods smerten, at vi skal danse, le og ikke tage livet så alvorligt.
Ved Ofelia Medina og teatertruppens sidste forestilling i Danmark i denne omgang flød skuespillernes tårer, da det stående bifaldet lød i Verdens Kultur Centeret den 6. november.
Skuespillerne takkede alle Frida for inspirationen!