Nu har alle kunst-interesserede partier endelig fået en chance til at vise deres lyst og kunnen til at gøre noget for kunsten

af Carsten Rütting Schweitz
Billedkunstnere er som mange andre sociale væsener, der tænker grundigt over, hvor de skal sætte deres kryds.
Det er for de flestes vedkommende ved de partier, hvor 'nej til krig' og 'ja til forbedringer' for syge, ældre, unge, børn flygtninge, indvandrere, de lavtlønnede, for et bedre miljø og for en folkeafstemning ved den nye EU-traktat, står øverst på programmet.
Men vi kigger selvfølgelig også efter, om man har taget kulturen med i sine overvejelser.
Den nuværende regering, i samarbejde med Dansk Folkeparti, har på dette område flittigt brugt sparekniven. Vores kulturminister 'BM' har på dette område været mere interesseret i at blive set med kändisser og bruge penge på fodbold, end på den skabende kunst. Selv i medierne, i tv og radio, er næsten alt om billedkunst skåret væk.

Træk kunst fra i skat
Ganske vist er det blevet muligt for firmaer ved indkøb af kunst at trække det fra på selvangivelsen. Det skulle skabe en bedre omsætning for kunstnerne. Det har det også for dem, der er en investering. For det er der penge i. Men den lille kunstner, der nok er anerkendt, men ikke kendt i dé kredse, mærker ikke noget til dén skattefidus.
De udstillingssteder, der findes, bliver privatiseret og overdraget til kuratorer, kunsthistorikere, galleriejere og bliver drevet af direktører.
Selv steder som Charlottenborg og snart Den Frie, der ellers altid har stået som kunstens højborg, er man ved at ødelægge.
Finder man endelig et sted at udstille, er det så dyrt, at man ikke har råd, men må gå sammen i grupper. Gallerierne har man heller ikke råd til at udstille i, da de for de flestes vedkommende tager så meget i provision og leje, at kunstneren går hjem med underskud og en lang næse. Desuden tager de kun dem ind, de er 99 procent sikre på kan sælge.

Lokaler
Vi billedkunstnere har i årevis kæmpet for at få udstillings- og arbejdssteder til betalelige priser for selv en kunstner.
Vi har peget på egnede steder i Den Brune Kødby og i Nordhavnen. Havnen har prøvet at give os en håndsrækning, da de godt kunne se, at sådanne kunstnerhuse ville skabe liv i det ellers så døde område. Men kommunen er hver gang kommet med dårlige undskyldninger om, at vi ikke kunne omgå lokalplanen, der var vedtaget. Altså medmindre, man hed AP Møller og ville bygge et operahus, så kan alt selvfølgelig lade sig gøre.
Da AP Møller fik tilladelse var der vedtaget en lokalplan og meningen var at der skulle bygges 5000 lejligheder og 5000 erhvervslejemål.
Nu har alle kunstinteresserede partier endelig fået en chance til at vise deres lyst og kunnen til at gøre noget for kunsten.
10 kirker skal lukkes i København, og man ved ikke, hvad de skal bruges til. Men det gør jeg. Udstillinger, koncerter og teater - en eminent måde at rette op på den store mangel på lokaler til netop disse formål. Der er ikke de store udgifter, da murene står der, så lidt vægge og lys a la Nikolaj Kirke og problemet er løst.
Det skal selvfølgelig ikke forhindre os i stadig at arbejde på at få lokaler i havnen og steder som for eksempel Helligåndshuset. Men det hele er helt op til dig og hvor du sætter dit kryds.

Carsten Rütting Schweitz er kunstmaler.