Længe leve mangfoldigheden, fornuften, humoren og den skabende kunst. Rød front!
af Arne Würgler
90-årsdagen for oktoberrevolutionen får mig til at tænke på, at det sådan set ikke er så længe siden. Min mor er 97, og hun er stadig ung i sind og følelse. Set i dét lys virker oktoberrevolutionen meget gammeldags og firkantet på mig.
Skal vi lave verden om i dag, så tror jeg ikke en døjt på krudt og kugler. Tiden her og nu er moden til en kærlig mental forandring. Men nogen skal vise vejen, og den handler bestemt ikke om vold. Det er min oplevelse, at rigtig mange mennesker tørster efter forandring.
Så opgaven er ikke så vanskelig, som mange vil gøre det til - ikke mindst på venstrefløjen. Inderst inde kender rigtigt mange godt vejen til det gode liv for os selv og hinanden.
Hvad der er brug for er at række ud over sig selv, gribe nuet og realisere sin empati og sine drømme sammen med andre.
Hvor svært kan det være, hvad nøler vi efter? Det handler helt enkelt om energi, mod og ikke mindst: et opgør med en kvalmende småborgerlig, lummer og dobbeltmoralsk tid, der alt for længe har fået lov til sætte dagsorden.
Politik handler om, at vi sammen skal finde nogle fornuftige løsninger på de problemer, som er en naturlig del af at være levende i vor tid.
Derfor til helvede med spin, populisme og gabende kedelig mainstream.
Længe leve mangfoldigheden, fornuften, humoren og den skabende kunst.
Rød front!
Arne Würgler er sanger og musiker.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278