Fighters + Lovers sender en lighter på gaden i kampen for retten til at mene noget andet end justitsministeren
Det terrortiltalte tøjfirma Fighters + Lovers lancerer en ny kampagne i kampen for retten til international solidaritet. 'A Light for Lovers and a Fire for Fighters' hedder det nye initiativ.
Kampagnen startede i sidste uge, hvor Fighters + Lovers sendte en guldfarvet lighter med teksten 'Look great. Stand up for freedom' på gaden. Tøjfirmaet regner med, at justitsministeren vil være lige så interesseret i dette produkt som i firmaets tidligere produkter.
- Jeg er sikker på, at justitsministeren vil interessere sig for den, siger en af de tiltalte i terrorsagen, pølsemand Preben Mikkelsen til Modkraft.
Han og seks andre risikerer fængsel i ti år. Han ophængte i januar 2006 to plakater i sin pølsevogn som reklame for tøjfirmaets T-shirts.
De bærer logoerne for to modstandsbevægelser. En del af overskuddet ved salget skulle gå til en radiostation til FARC fra Colombia og et plakattrykkeri til PFLP fra Palæstina. Justitsministeren har kaldt de to organisationer for terrorbevægelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278