En velspillende Flemming Jensen og Mette K. Madsen giver i komedien ¤¤Spindelvæv¤¤ opgøret med Danmarks udlands-krige et rystende politisk og indlevende tvist

af Helle Due og Anders Fenger
Flemming Jensens stykke 'Spindelvæv' på Det Kongelige Teaters Stærekasse ser ud til at være skabt på dyb indignation og passion.
Manden med politiske pletskud som 'Lets Kick Ass' og 'Dronningen af Malmø' i bagkataloget går med det nye stykke durk ind i den ekspressionistiske udtryksform.
Der er med en smule tilsnigelse lidt Brecht over Flemming Jensens tour de force - mandens første stykke, opsat på Det Kongelige Teater.
Omdrejningspunktet i 'Spindelvæv', der havde urpremiere i lørdags, er den manipulation, de groteske fortrængninger og løgne, de politiske herskere bruger overfor befolkningerne for at nå deres liberalistiske mål og afdækker samtidigt, at krige er nødvendige i den proces.
Og 'Spindelvæv' hopper lige ud i det: Hæsblæsende starter vi med indignerede grønlandske demonstrationer mod Thulebasen, beskrivelse af, hvordan den tyrkiske ambassade brændes ned i Gentofte, og hvordan statsministerfruens indkøb af en sofa i Ilva (!) udløser en politisk krise og... et mord på statsministeren. Det perfekte mord, tror morderen, statsministerens egen spinndoktor Max. (Flemming Jensen)
Men så dukker den unge, kvindelige spejderleder (Mette K. Madsen) op i bådehuset ved Mølleåen.
Undervejs skjuler Flemming Jensen ikke noget og lægger ikke fingrene imellem, når han for eksempel siger: 'Alle ved, at menneskeheden går under, samfundet brydes ned - alle ved det, men ingen taler om det.'
Eller som den unge spejderleder Signe, der har mistet sin kæreste i krigen mod Afghanistan siger i en uforglemmelig intens scene.
'Vores statsminister sender unge i døden for at kæmpe for demokratiet og et mere trygt familieliv. Jeg har mistet min kæreste endnu før vi blev en familie. Og for hvilket formål? Intet - absolut intet.'

Svag start
Stykket er en enakter, afbrudt af en pause men uden sceneskift. Flemming Jensen som har hovedrollen, var af og til ude i monologiske passager, hvilke enkelte gange kammede over i moralske og belærende teser.
Første del af stykket virkede usammenhængende og noget kedeligt, det var svært at se et fokus i fremstillingen. Men da indtrykket havde lagret sig, kunne det opfattes som det (edderkoppe)spind, spinddoktoren lavede for at fange ofrene i sin fælde og udsulte dem. Men stykkets svage punkter kan måske ændresfiles til før landsturneen i jaunar...
Følelsen af forvirring og manipulation blev forstærket af Flemming Jensens gestik. Han for overdrevent på kryds og tværs over den lille scene og fægtede grotesk med arme og ben. Det var et komisk bidrag til alvoren og tragikken, som med eminent spil af de to hovedaktører kom til udtryk i den overraskende slutning. Samtidigt var det ladet med symbolik. Bag den sceniske fremstilling anede man en skitse af det nuværende samfunds sammenbrud.
En velspillende Flemming Jensen og Mette K. Madsen giver komedien et rystende politisk og menneskelig indlevende twist.
Scenografien var enkel og der var gjort meget ud af lydeffekten, men desværre virkede det sidste lidt amatøragtigt. Det er lidt synd for dette fremragende stykke, som vi må håbe, bliver stående i dansk teaterhistorie.
Det politiske teater lever.

Spindelvæv. Af Flemming Jensen. Stærekassen. Øvrige medvirkende: Henrik Birch, Jannie Faurschou, Jesper Hyldegaard.Iscenesættelse: Per Smedegaard. Scenografi: Nicolaj Spangaa. Til 5. januar. Turne landet rundt fra 7. januar 2008, se www.kglteater.dk