Kultur er noget man ser på, i god ro og orden. Det er regeringens kultursyn. Ikke noget med at skabe noget så banalt og uhåndterligt som en mening med livet

af Mikael Strandbech
I onsdags under den første partilederrunde på DR, efter folketingsvalget var udskrevet, blev det fra flere sider igen hævdet, at Dansk Folkeparti og regeringen har skabt en ubehagelig og skinger grundtone i indvandrer- og udlændige-debatten til skade for alle involverede parter.
Det er et synspunkt jeg deler fuldt og helt.
En anden ubehagelige tone, blandt en hel kakofoni, der igennem de sidste 6 år er steget i styrke, kan også findes på det kulturpolitiske område.
I september 2003 fik denne tone en meget konkret ordlyd i rapporten ' Danmark i kultur og oplevelsesøkonomien', der indledes sådan her: 'Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi'.
Rapporten fortsætter i et malende mangement-sprog, der selvbevidst inkluderer ord som merværdi, produkter, serviceydelser, markedsplads, konkurrencedygtighed. Hele tre fotografier af siddende tilskuere i den kongelige opera illustrerer rapporten. (By the way, meget sigende for regeringens kultursyn: Kultur er noget man ser på, i god ro og orden.)
Rapporten er udskrevet af Erhvervsminister Bendt Bendtsen og kulturminister Brian Mikkelsen.
Det er bemærkelsesværdigt, at det, der kommer ud af fusionen, er en ny form for økonomi.
Denne økonomi, også kaldet oplevelsesøkonomien, skabes af kulturen. Målet for kulturen bliver nu at skabe værdi i form af kolde kontanter, ikke at skabe noget så banalt og uhåndterligt som en mening med livet.
Kulturen er blevet et instrument til at skabe omsætning. Ligesom kunsten og kulturen kun måles på, hvad det kan indtjene. Et fattigt syn og et rædselsfuldt lydbillede. Må piben snart få en anden lyd.