Der er kommet voldsom forkus på landstræneren og fodbold-landsholdet efter nederlaget til Spanien i EM-kvalifika-tionsrunden. Blandt de mange kritikpunkter er holdets spille-system

af Jens Espensen
Mulighederne for dansk kvalifikation til næste års EM-slutrunde i Østrig/Schweiz eksisterer nærmest kun i teorien efter vind-eller-forsvind opgøret i Århus blev tabt mod de evige overmænd fra Spanien.
Som naturligt er i den situation, har diskussionen om landsholdet bølget frem og tilbage i fodbold-Danmark.
Specielt landsholdets 'faste' system 4-3-3 har været under voldsom beskydning. Ikke blot fra de såkaldte 'mandagstrænere' men også pressen og diverse fodboldeksperter med indsigt i spillet har taget taktiske indstilling op til kritisk gennemsyn.
Svaret fra DBU-trænerstabens side har været et forslag, der formelt havde U-landsholdstrænerne Per Andersen og Glen Riddersholm som afsendere: lad U-21 landsholdet spille med i Superligaen og U-19 landsholdet i 1. Division.

Ingen popularitet
Når trænerne stiller så radikalt et forslag, handler det formodentlig (også) om, at Morten Olsen & Co`s foretrukne system ikke nyder særlig stor popularitet på de hjemlige plæner. Hverken blandt superligaklubberne eller i ungdomsrækkerne er der nemlig ret mange trænere, der vælger at sende deres hold på banen i denne opstilling, fortæller Bo Nielsen til Arbejderen. Bo Nielsen følger dansk fodbold tæt for sin hollandske klub SC Heerenveen.
- Sådan lige adspurgt kan jeg faktisk ikke komme i tanke om mange andre klubber end Lyngby og nogle gange FC Midtjylland, som rent faktisk spiller 4-3-3, sådan som Morten Olsen gerne ser det, siger Bo Nielsen.
Han vil ikke umiddelbart vurdere plusser og minusser ved den udgangsformation, men understreger, at han i første omgang ser på kvaliteterne hos den enkelte spiller.
-Jeg vil nok sige, at det er en fordel, at man ikke på forhånd har låst sig fast i en spillestil, som der på ingen måde kan rokkes ved. Hvis man ser på den hollandske liga, så spiller samtlige hold 4-3-3.
- Det betyder så også, at der jævnligt dukker helt vanvittige resultater op, fordi holdene ikke formår at omstille sig i forhold til kampens udvikling.`
Bo Nielsen nævner en kamp med sin egen klub som et dugfrisk eksempel på påstanden.
- For nylig slog vi Heracles med 9-0 i en meget omtalt ligakamp (hvor holdets brasilianske angriber Alves nettede syv gange, red.). Til trods for at målene væltede ind hos dem, fortsatte de med at spille offensivt med tre mand fremme. Her havde et dansk hold hurtigt gennemskuet, at den kamp ville de ikke vinde, og derefter trukket sig tilbage for i det mindste at komme hjem med æren i behold, siger han.

Et enkelt spil
Casper Bugge, der er ITU-træner (ITU står for intensiv talent udvikling, red.) i superligaklubben AGF, indrømmer blankt, at hans klub ikke følger landsholdets spillesystem. Det ser han dog ikke noget problem i.
- Grundlæggende synes jeg, at det er helt rigtigt, at DBU har en holdning og en tydelighed i sit arbejde med landsholdene. Jeg har heller intet at udsætte på 4-3-3-systemet, men jeg mener ikke, at man kan skelne mellem god og dårlig fodbold, sådan som man nogle gange ser det fremstillet, siger Bugge, der fremhæver mangfoldigheden som et gode for dansk fodbold.
- Hvis alle spiller ens, så risikerer vi - med DBU som den store autoritet - at enhver diskussion bliver overflødig. Vi skal bare trykke på 'repeatknappen' og gentage den store sandhed. Helt så enkelt mener jeg bare ikke, at man kan opstille tingene, siger han til Arbejderen.
Casper Bugge fortæller, at unge spillere i AGF 'har forskellige færdigheder med i rygsækken', når de bliver aktuelle i superligasammenhæng.
- Her i AGF har vi nogle grundlæggende ideer om, hvordan vi skal spille fodbold. Men hvordan dé ideer bliver praktiseret på de enkelte hold, og hvilke talkombinationer man anvender til det, anser vi ikke for særlig væsentligt.
- Tværtimod vil jeg mene, at det er en styrke for den enkelte, at man har prøvet forskellige spillestile i løbet af sin uddannelse som fodboldspiller, siger Casper Bugge.
- For tiden bliver der brugt mange og lange tillægsord for at beskrive, hvad der er rigtigt og forkert i måden at spille fodbold på. Men dybest set er der jo kun to afgørende forskelle i fodbold. Når de har bolden, og når vi har den.
- Hvordan man så griber de situationer an, mener jeg, at der er mange løsninger på. For mig at se er det fint, at man tror på sine egne ideer, men samtidig må man bevare respekten for, at andre har alternative måder at gøre tingene på, fastslår Casper Bugge.