Den kolde krig vækkes til live i Synne Garffs debutroman ¤¤Fjende-land¤¤
af Kasper Larsen-Rothmeier
Tv-Journalisten Sofie Valeur lever i en helt almindelig hverdag med kæresten Christian, der rejser for 'Læger uden grænser'.
Men da den amerikanske præsident melder sin ankomst ændrer alt sig i hæsblæsende tempo. Alt skal gøres klar til den store dag, og midt i alt virakket forlader Christian hende til fordel for en gammel veninde.
Pludselig befinder hun sig midt i et spil, hvor gamle skeletter vælter ud af skabene.
Hun kommer, via et anonymt brev, i besiddelse af en viden, der ikke er særlig rar at sidde inde med. Nogen planlægger et attentat på USA`s præsident, og pludselig er hun spillet ud mellem tidligere Stasi-agenter og CIA-folk.
På den anden side er terroristerne som hun ihærdigt prøver at grave frem. Men hvor skal hun lede - og hvem kan hun stole på? Spørgsmålene er mange og intet går som planlagt..
Til trods for det stensikre plot og de politiske aspekter, bliver potentialet i historien ikke fuldt udnyttet. Der kunne sagtens være mere spænding i den samt flere historiske elementer. Det ville have gjort den mere troværdig.
Der mangler mere baggrundsviden og dokumentation om de terroraktioner, der er nævnt i bogen, samt om efterretningsorganisationen 'Stay Behind', der også er nævnt.
Synne Garff har et potentiale som krimiforfatter. Det er jo oppe i tiden med 'femi'-krimier,og vi mangler virkelig gode danske krimier - så måske der kommer flere herfra?
'Fjendeland'. Af Synne Garff.
Politikens Forlag. 272 sider. 249 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278