Den svenske krimiforfatter Stieg Larsson er blevet beskyldt for at hævde den individuelle kvindes ret til total selvtægt. Men kritikken er uberettiget.

af Ulla Rasmussen
Den svenske Stieg Larsson har skrevet tre ualmindelig gode bøger: Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og den netop udkomne Luftkastellet der blev sprængt.
Stieg Larsson er blevet beskyldt for i trilogien at lægge vægt på den individuelle kvindes ret til udføre selvtægt.
Men med den indlevende baggrundsbeskrivelse af hovedpersonen Lisbeth Salanders liv og opvækst, vi læsere får serveret, så giver det en forståelse for hendes reaktioner. Og det betyder ikke dermed, at Stieg Larsson går ind for selvtægt. Han er derimod eminent god til at sætte sig - og os læsere - ind i personernes situation.
Det er bøger i et format helt for sig selv. I den første bog Mænd der hader kvinder får vi rullet den ene af hovedpersonerne, Lisbeth Salander, baggrund op. Og hendes baggrund har stor betydning for alle tre bind.
Hun er som 12-årig af myndighederne bevidst blevet anbragt på et psykiatrisk hospital, halvdelen af tiden fastspændt. Det er som led i en sammensværgelse med dét formål, at hun ikke skal have mulighed for at fortælle om sin russiske far, en afhoppet russisk spion.
Faderen har tævet Lisbeths mor, så hun er endt på plejehjem som grøntsag. Ham, faderen forsøger Lisbeth at gøre det af med - af flere omgange. Senere får Lisbeth en formynder, der misbruger hende seksuelt. Det tager Lisbeth sin hævn for.
Dette formynderi betyder, at Lisbeth ikke taler med myndighedspersoner. Hun udvikler sig til en kvinde, der ikke kan knytte venskaber på det personlige plan.
I stedet gør hun det via internettet, hvor der er ca. ti, der har dannet sin egen 'republik'. Lisbeth er en ualmindelig god hacker, og en del nyder godt af dette.
Samtidig er der nok lige så mange, der ville forbande Lisbeth langt væk, hvis de kendte til hendes evner til at samle oplysninger.
Den anden hovedperson er journalisten Mikael Blomkvist. Han arbejder på Millenium, et tidsskrift der er dybdeborende og afslørende i sin journalistik.
Han møder Lisbeth Salander og indleder et vist samarbejde med hende. Det er ikke nemt, da Lisbeth som nævnt har meget svært ved at stole på andre end sig selv. Også selvom Mikael er skyld i, at Lisbeth ikke dør under hendes egne private hævntogter.
Den første bog er bygget op omkring tre autentiske sager, voldtægten af Lisbeth er også taget fra virkeligheden. Bøgerne er velskrevne, både hoved-og bipersoner bliver fint præsenteret.
At skrive at 'plottet' hænger sammen ville være for let. For der er mange plots og det hele hænger sammen. Og ikke mindst er trilogien fyldt med afsløringer, bl.a. om det så velkendte svenske sikkerhedspoliti Säpo.
Efter lomborgsk metode har jeg laver min egen lille undersøgelse: De, der ikke er faldet for Dan Browns Da Vinci mysteriet er vilde med Stieg Larsson.

Mænd der hader kvinder (2005) 523 sider. Pris: 299.-
Pigen der legede med ilden (2006) 607 sider. Pris: 299.-
Luftkastellet der blev sprængt. 671 sider. Pris 299.-

Forlaget Modtryk.
Forfatteren Stieg Larsson døde pludselig i 2004. Så ikke flere bøger fra ham. Men han fortjener en kort biografi:
Stieg Larsson har fulgt højreekstremismen siden 1970`erne.
Har siden 1980`erne været Sveriges-korrespondent på verdens største og mest ansete engelske tidsskrift Searchlight, hvis opgave er at modarbejde racisme, nazisme og fascisme.
Han var med til at starte Expo, som er et tidsskrift, grundlagt i 1995. Expos formål er at oplyse om antidemokratiske, antiracistiske og højreekstremistiske kræfter i samfundet.
Larsson var med i revolutionen i Grenada i 1980`erne og gode venner med den nu myrdede Maurice Bishop.