Blicher - hedens og Midtjyllands digter - blev født 1782 og fylder således 225 år i dag. Blicher var ikke på nogen måde revolutionær. Men han havde demokratiske ideer

af Jens Fransen
'Der er jo hele tiden en vild himmel og denne vældige torden i baggrunden, som man kan koncentrere sig om, mens man stiger op i klitterne. Og når man kommer op, og kysten ligger der, og det er alt for tidligt på dagen og vejret er alt for klamt og barskt til turisterne, så kan det ikke være bedre.'
På nær turisterne - og til dels oplevelsen af Vesterhavet - minder scenariet af Kjeld Stenum fra Skærveknuseren, bragt i Arbejderen 17. august mig om digteren Steen Steensen Blicher, der fylder 225 år i dag.
'Stundom, når jeg har vandret ret ude i den store alhede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig.'
Ak, hvor har mange skole-elever gennem årtier ikke måttet kæmpe sig gennem indledningen til Steen Steensen Blichers 'Hosekræmmeren'.
Men - lidt afhængig af dansklæreren - bliver langt de fleste grebet af denne historie.
'Den største sorg i verden her
Er dog at miste den, man har kjer'.
Blicher - hedens og Midtjyllands digter blev født 1782 i Vium præstegård ved Viborg.
Som barn var han svagelig og moderen psykisk syg. Et faktum, der gjorde, at han jævnligt blev sendt væk til sin morbror - i en del år blev han hjemmeundervist og først i 1796 indskrevet på Randers Latinskole.
Efter studentereksamen i 1799 påbegyndte han traditionen tro et teologistudium i København. Der kunne han få lov at slå sig løs i nattelivet - og som så mange andre af hans samtidige har unge Blicher næppe holdt sig tilbage.
For ham betød det imidlertid, at han blev alvorligt syg. Var opgivet af lægerne, men gennem egen streng diæt overvandt han svækkelsen og tog et midlertidigt arbejde som huslærer på Falster.

Præst og jæger
Tilbage ved teologistudiet oplevede han englændernes bombardement af København i september 1807, hvor han mistede bolig og alle sine ejendele. Derfor måtte han drage tilbage til faderens præstegård og fik først sin embedseksamen i 1809.
Som adjunkt ved Randers Latinskole giftede han sig med sin farbrors 17-årige enke. Medgiften spillede givetvis en rolle, men omvendt gav ægteskabet også en del børn.
Senere fik Blicher præsteembeder i bl.a. Thorning og Spentrup. Men det var tydeligvis ikke teologien, der optog Blicher mest. Som lidenskabelig jæger kunne han gå rundt i dagevis på heden. Tænk igen på 'Hosekræmmeren.'
Der går en historie om Blicher, at han, mens han forretter gudstjenesten, får øje på en ræv. Hurtigt giver han kirketjeneren besked om at sætte menigheden til at synge en alenlang salme. Imens styrter Blicher ud for at skyde ræven.
Jeg garanterer ikke for ægtheden i historien, men Blicher var på mange måder uhøjtidelig og efter den tids opfattelse folkelig.

Demokrat
Nogen økonomisk sans havde han ikke. Mange børn - ti i alt, dårlige embeder gjorde ham ikke velhavende.
Heller ikke alle hans litterære ideer var indbringende. Månedsskriftet Nordlyset udkom 1827-29 med Blicher som hovedskribent. Af og til under pseudonym. Men nogen succes i samtiden blev det ikke. Til gengæld blev nogle af hans ypperlige noveller her bragt første gang.
Også som politisk debattør satte Blicher sit præg på samtiden. Det var i enevældens tid og Blicher var ikke på nogen måde revolutionær. Men han havde nogle ideer på det demokratiske felt, som han udnyttede ved sine årlige Himmelbjergmøder.
I slutningen af sine erindringer fra 1845 skriver han således:
'At vække almenånd, fremme og befæste samdrægtighed for statens love og for selskabelighedens, at opflamme ubetinget kærlighed til fædrelandet med hengivenhed for dets førstemand, at styrke arbejdskraft i fred og stridskraft i krig, med et: at bringe hendøende kræfter til live, opildne de allerede opvågnede, virke til hensigtsmæssig heldbringende ledning af dem, som kortere eller længere have været lysvågne - dette var B`s hidtil ikke forfejlede hensigt.'

Kanoniseret
Når man stundom står en efterårsdag står på det, der er tilbage af den jyske hede og lader blikket vandre ud over lyngtoppene, får man en bedre forståelse af Blicher.
Her er fred og stilhed. Er der et hus i nærheden er der en historie - og den kan være spændende. Blicher brugte både egne familiehistorier og lokales livserfaringer som udgangspunkt for sine noveller. At meget af det blev skrevet på jysk gør kun autenticiteten større.
Blichers erindringer er ikke imponerende læsning. Og dog er der interessante småoplysninger om eksempelvis Københavns bombardement, skolegang, selskabslivet - Blicher var ingen livsforagter - men hovedindtrykket på de 60 sider er noget rodet.
Alene det upersonlige 'han' eller 'B' vidner om, at Blicher måske heller ikke selv var helt tilfreds.
Omvendt er det med hans sene digte 'Trækfuglene' fra 1838 - skrevet efter et længere sygeleje. De er blevet hvermandseje - og nok en grund til, at Blicher er blevet kanoniseret.
Meget apropos for årstiden - derfor dette fra Præludium:
'Sig nærmer tiden, da jeg må væk!
jeg hører vinterens stemme;
Thi også jeg er kun her på træk
Og haver andensteds hjemme.'
Blicher døde 26. marts 1848 - dét år, de nationale brydninger udløste den første slesvigske krig