I teaterstykket ¤¤I Toscana¤¤ er billedet af den vestlige verdens på én gang forkælede og ensomme menneske skarpt og til at holde ud at se på. Fordi det er sjovt
af Nick Bruun og John Bruun
Det ser helt almindeligt ud og fuldstændig realistisk. Marc og Joana, Olaf Johannessen og Ellen Hillingsø sidder og ser meget forelskede ud. Hun har lige givet ham en kærlighedsgave; en tur til det romantiske Toscana, hvor de oplevede deres første forelskelse. Men det er ikke lutter idyl.
For Joana er det lige så meget en afskedsgave. Hun har allerede fundet en yngre advokat-model med status, tjek på karrieren, økonomien og selvtilliden.
Stykket er 'I Toscana' er en urpremiere, som det lille PLAN-B-teater har fået helt op på loftet af det gamle Huset i Magstræde. Godt fundet og godt dramatisk håndværk.
Gennem surrealistiske drømme-scener blandet med virkeligheden, ser vi både Marcs indre og ydre forvandling.
Kælighedsdramaet 'I Toscana' fænger fra først til sidst - og indimellem er det enormt sjovt. Forfængelighed og selvoptagethed stilles til skue. Konflikter udleves, så de gang på gang ender i mord.
Marc overvejer også selvmord, men nøjes med lidt kniv-fileri i armen.
Scenografien er både enkel og raffineret; med forhæng og niveauforskydninger på scenen, bevæger spil og handlinger sig rundt i mange planer. Det understreger stykkets spil med virkeligheden.
Vennerne Marta og Josep, Sara Boberg og Jesper Hyldegaard, er hele tiden omkring parret. Klar til at udstille svaghederne og indgå som sandheds-apostle i Marcs mareridt.
I en vanvittig sjov scene får Marta fortalt Marc hele, den for ham, så forfærdelige sandhed om hans kones planlagte skilsmisse, om forholdet, hun allerede havde etableret til advokaten.
Den hån, som Joana kun har tilovers for Marc, hvis styrke, energi og lidenskab, hun synes er forsvundet.
Marta vrænger ordene ud, mens hun selv er ved at blive kvalt i latter over den groteske, banale historie og over bedraget. Og så - måske vil Marc i virkeligheden også af med Joana? Måske. Han vil bare gerne gå først.
Billedet af den vestlige verdens på en gang forkælede og ensomme menneske er skarpt og til at holde ud at se på, fordi det også er sjovt. Vi vil ikke gå glip af noget. Vi vil bekræftes og elskes af de andre, men det må ikke koste for meget.
Det er synd for de sorte og gule, at verdens goder er så skævt fordelt, men når Marc tager ud for at se verden, er det for at komme tættere på sig selv - ikke de andre.
I Toscana. Af Sergi Belbel. Medvirkende: Olaf Johannessen, Ellen Hillingsø, Sara Boberg, Jesper Hyldegaard. Scenografi: Simon Holk Witzansky. Iscenesættelse: Christoffer Berdal. Plan-B, Huset i Magstræde, Kbh. Indtil 20. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278