Se Knut Rasmussens fotorealistiske værk ¤¤Conversation Piece¤¤ med surrealisten André Breton , maleren Diego Rivera og Trotsky i Mexico i 1938 som motiver
af Finn Hermann
Vi kender chikaner i trafikken. I kunsten findes et lignende fænomen, hvor kunstneren lægger hindringer ind mellem sit værk og beskueren.
På Kammeraternes udstilling i København er fænomenet så udtalt, at jeg har valgt at se lidt nærmere på det. Det går desværre ud over en grundigere gennemgang af de udstillede værker. Det beklager jeg. Jeg vil ikke chikanere nogen.
Sofus Ejler Jepsens ambition er at give et samlet billede af gruppen. Han skaber et puslespil, en byskabsmodel i papir, en cd med tegninger af byskabets enkelte dele og fotos af kammeraterne i deres værksteder. Broget og humoristisk. Men som prospekt betragtet ikke overbevisende. Snarere lidt kaotisk. En chikane.
Nogle af udstillerne bruger udenlandske, oftest engelske titler som chikane: 'Whitesight/Blacklight' (af Anders Moseholm og Lars Johansen), 'In my mind - a house of Greenland' (af Lene Desmentik), 'Ansicht', (af René Tancula). Er hensigten mon at signalere dansk kunsts tilpasning til verdensmarkedet?
Titler på dansk kan også bruges som chikane: Hvad vil f.eks. Erling Jørgensen fortælle med titlen på sit abstrakt-spontane maleri 'Viben skriger en cirkel sort'?
Og hvad betyder titlen på Erland Knudssøn Madsens smukke abstrakte relief 'Vækst. Grønlig. Tilføjelse til Punktpalet grøn'?
Hvorfor hedder Milena Bonifacini`s store meget udadvendte collage 'Indvendigt kunstnerkort'.? Eller Karin Birgitte Lunds print 'Lukket på grund af ombygning. Triptykon'? Eller Lene Adler Pedersens 'Oplæsning'.
Det virker, som om valget af titel skal gøre værket mere gådefuldt, hæve det op på et højere intellektuelt plan. Risikoen ved den slags manøvrer er, at beskueren koncentrerer sig om at løse en gåde i stedet for at lade det visuelle indtryk styre.
Mere chikane
I flere tilfælde hentes citater fra anden kunst ind som chikaner i billedet. Et gammelkendt fænomen. i Jytte Rex` smukke, mørke og glødende maleri 'Vejen til byen' er Manets 'Frokost i det Grønne' og andre klassiske værker malet ind i en fortælling om natur og kultur. Og i Erik Varmings skulpturpar er et kultisk bronze-ornament indfældet i granit og sat overfor en liggende figur formet i messingrør.
Knut Rasmussens fotorealistiske 'Conversation Piece' kan kun forstås, hvis man kender det foto, som han har malet ind i billedet af en pæn neutral dagligstue: Det forestiller surrealisten André Breton , maleren Diego Rivera og Trotsky i Mexico i 1938 ved offentliggørelsen af 'Manifest for en uafhængig revolutionær kunst'.
Også selve materialet eller teknikken kan bruges som chikane. I Anders Moseholms og Lars Johansen billede fra en gammel læsesal er det selve den hvidhed og stilhed, der fylder rummet, som er chikanen. Og som en ekstra lyd-chikane udsender en dvd en dæmpet, men forstyrrende larm fra virkeligheden udenfor.
Jan Bäcklund udstiller en kartotekskuffert med polske kartotekskort over ældre nederlandsk kunst under den sindrige titel, Walinskaz biurografyzna inventaryzacje skolinska archivum honory dla niederlandskic fantastykion szesnastetego wieku.
Ingen forklaring. Ingen åbning. Den perfekte chikane.
Kammeraterne i Den Fries Bygning. Oslo Plads. København. Alle dage: 10:00-17:00. Torsdag: 10:00-21:00.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278