20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Musik til din gadefest

Musik til din gadefest

Fredag, 28. september, 2007, 00:00:00

Ny cd med musik til festlig forstyrrelse af den offent-lige orden er en en musikalsk brik i kampen mod ensretning og caffe latte-intolerance. Der skal festes for fristeder

af Sune Hundebøll
På cd'en 'Ornli' syg gadefest for flere fristeder' er der samlet 15 numre med forskellige kunstnere.
Cd'en er gratis og uddeles i Københavns gader og stræder - til gengæld finder du den næppe i den lokale Fona eller Kvickly.
Musikken er en god blanding af rock, Techno, disco, indie og pop. Det stritter i alle mulige retninger - og ikke altid lige, som man forventer. Næppe nok til at stoppe Københavns gentrification. Men en musikalsk brik i kampen mod ensretning og caffe latte-intolerance.
Kroppen kan bevæges til det hele - og det er pointen. Gå ud, møde andre og sæt gang i bevægelserne - gerne for et nyt Ungdomshus.
Med 'Ornli' syg gadefest for flere fristeder' følger en anvisning til at arrangere en gadefest.
Hvem der står bag udgivelsen fremgår ikke tydeligt, men mon ikke alle i København har hørt deres rytmer til en piratfest, en gadefest eller larmende demonstration.
I pressemeddelelsen hedder det:
'Vi kaster med beats og kærlighed og sigter efter alle! Så sluk for fjernsynet, fuck friværdien og kridt danseskoene og invitér dine naboer til gadefest!'
Ja, fat lydanlægget. Vi ses til en svingom i storbyens gader.

'Ornli' syg gadefest for flere fristeder.'.2007. Udkom 24. september.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur