04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sidste chance for at høre Brecht, Brel og PH

Sidste chance for at høre Brecht, Brel og PH

Torsdag, 27. september, 2007, 00:00:00

Musisk rejse fra København til Berlin og Paris med sin perlerække af sange, viser og chansons. Med vid og bid, satire, lidenskab, varme og charme

I aften er sidste udkald for elskere af visesang. I hvertfald i denne omgang. Og i hvertfald når det gælder sange, skrevet af Brecht, Brel, PH og Kai Normann Andersen.
Der er tale om en musisk rejse fra København til Berlin og Paris med sin perlerække af sange, viser og chansons, med vid og bid, satire, lidenskab, varme og charme.
Skuespilleren og sangeren Birgitte Bruun er på scenen klokken 20.00 i PH-cafeen på Halmtorvet i København med pianisten Svenn Skipper og bassisten Eva Skipper.
- I kan opleve en cabaret med udvalgte sange. De bedste sange, forklarer Birgitte Bruun kortfattet.
Hun skal spare på stemmen, oplyser hun.
Men kan alligevel løfte sløret for, at publikum kan synge med på sange som 'Det var en lørdag aften', 'Man binder os på mund og hånd' og Brechts 'Sørøver Jenny og Surabaya Johnny'.
- Og så fortæller jeg mellem numrene, om deres baggrund, slutter Birgitte Bruun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur