20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ungdomshus-reklamen blev slukket

Ungdomshus-reklamen blev slukket

Onsdag, 26. september, 2007, 00:00:00

Da ungdomshus-demonstrationen den sjette sepember nåede til Rådhuspladsen, var reklameavisen på Politikens Hus ramt af teknisk uheld

Da de 69 torsdagsdemonstrationer nåede til Rådhuspladen den sjette september, var det meningen, de skulle mødes af en kæmpe, lysende 'Ungdomshus Nu' reklame fra hjørnet af Politikens Hus.
Det skete bare ikke. Lysreklamen blev ikke vist i lige præcis det tidsrum, hvor demonstranterne befandt sig på Rådhuspladsen.
Det var Grå Blok, en flok tidligere besættere og nu den voksne del af ungdomshusmiljøet, der havde stået for lysreklamen.
- Vi synes da det er pudsigt, at det lige præcis var mens demonstrationen befandt sig på Rådhuspladsen, at vores lysreklame ikke blev vist, siger Lene Helvad fra Grå Blok til Arbejderen.
Politiken beklager, at reklamen ikke blev vist i lige præcist det tidsrum, den var tiltænkt. Avisen afviser i midlertid, at det skulle være bevidst eller en form for redaktionel indgriben. Derimod skete der en teknisk fejl.
- Systemet kørte ikke helt optimalt den dag. Der var noget i visningen, der gik galt, men 'Ungdomshus Nu' reklamen blev da vist et par gange, forklarer Morten Markussen fra Politikens Marketingsafdeling til Arbejderen.
- De siger ét, og vi tænker vores. Men det kan jo ikke bevises, siger Lene Helvad.
Af andre 'pudsige sammentræf' nævner hun, at toiletterne på Rådhuspladsen, der ellers altid er åbne, var blevet lukket, da demonstrationen nåede frem til rådhuspladsen ved ottetiden.
- Det kunne også være interessant at se på, om de andre, der havde betalt for en lysreklame i det tidsrum, heller ikke fik vist deres, slutter Lene Helvad.
Hun har dog ikke umiddelbart tænkt sig at gå videre med sagen, da Grå Blok ikke er blevet opkrævet betaling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur