Claus Hemplers udspil er interessant, dygtigt lavet og godt udført, men desværre aldrig rigtigt spændende

af Mikael Strandbech
'The Return af the Yes man' er Claus Hempler tredje soloudspil. På sin første solo cd 'Charm school for popsingers' fra 1999, croonede han sig coolt og charmerende gennem et udvalg af jazzens klassikere i selskab med blandt andet Thomas Blachman.
Mens det forrige album 'Hempler' fra 2004 der indeholdt egne kompositioner, indbragte ham meget ros og en 'steppeulv' som årets vokalist.
På 'The Return af the Yes man' går Hempler sammen med producer Kenneth Andersen på opdagelse i et væld af genrer: popballader, energisk rock, storladent jazz, 60`er beat-musik og folkemusik - alle genrer der er kendetegnet ved at have nogle år på bagen.
Det er interessant, dygtigt lavet og godt udført, men desværre aldrig rigtigt spændende hele vejen igennem. Ligesom sammenhængen mellem cd`ens numre er ujævn på grund af de mange genreskift.
Og det er ærgerligt, da Hempler vitterligt besidder en af de bedste landets bedste sangstemmer.
Hempler kan være melankolsk, teatralsk, cool, stilfuld, sentimental, nærværende med sin bløde, dybe stemme. Han kan få hvad som helst til at lyde godt, vil jeg tro.
Og det er måske også det, der er problemet på denne cd, hvor der er for mange in-the-middle-of-the-road-sange.
Men to numre overstråler de andre på imponerende vis : 'Stripped And All Boiled Down to Almost Nothing', der er drivende sentimental på den sugende måde: ' I`ll be stripped without you, A nerve wide open', og nummeret 'Man on the Flying Trapeze', der starter med et forstemt klaver og en tekst om nødvendighed: 'Time to leave out into thin air...time to detour from the mainstream!time to pick up what you came for...'

Claus Hempler. The Return af the Yes man. Sony/BMG.