De store tigerspring for kunsten sker, når den bliver mødt med undren og modstand, siger operachefen Kasper Bech Holten, der er ved at få fat i det unge operapublikum

af Klaus Haase.
Som 11-årig lavede han en iscenesættelse af Wagners opera Valkyrien. Som 12-årig byggede han et dukketeater, hvor han opførte alle de store operaer. Samme år udgav han sit eget opera-magasin. Som 13-årig tegnede han et operahus. Det var hans plan, at det skulle ligge ved Københavns havnefront.
I dag er han operachef for sin barndomsvision. Han er stor tilhænger af at 'modernisere' opera-genren, og er allerede godt på vej til at få flere unge ind på publikums-stolene i Operaen. Desuden er han meget imod, at kunst skal styres af kommercielle interesser.

Den 400-årige dame
Receptionen. Operahuset. Kasper Bech Holten Bech Holten går fra sit kontor med stormskridt og giver et fast håndtryk, da han ser avisens to udsende.
Avisen fotograf afviser imidlertid det første interview-rum, vi får tilbudt 'på grund af dets dårlige lysforhold.'
Kasper Bech Holten smiler, og viser ham hen til et sted højere oppe i bygningen. I kantinen, viser det sig.
Operachefen, der er født i 1973 og har været operachef på Det Kongelige Teater siden 2000, udstråler imødekommenhed. Det synes at være en selvfølge, at netop Arbejderen er på besøg.
I baggrunden høres famlen med bestik og lyden af konversation. Kantinen har en stor glasrude ud mod vandet.
Vi hopper lige ud i det. Kasper Bech Holten sætter sig ved et bord, og venter tålmodigt på, at Arbejderens udsendte kan slutte sit spørgsmål om, hvad det er, der får en urealistisk dramaform som operaen til at overleve? Operaen har som bekendt 400 års fødselsdag i år. Hvor realistisk er det, at der måske bliver sunget 'jeg elsker dig' eller 'nu dør jeg' ti gange lige efter hinanden?
Kasper Bech Holten, der har har iscenesat mere end 45 operaer, musicals og skuespil i Danmark, Sverige, Island, Letland, Frankrig, Østrig og USA, læner sig roligt frem og smiler.
- Ja, operaen er ikke realistisk, men den er en kunstform der overlever, fordi den taler til følelserne! For det moderne menneske er operaen som at komme i 'et følelsesmæssigt fitnesscenter' og operaen udtrykker essensen af tilværelsen - hvad vi er som mennesker. I et teknologisk samfund, som vores, gennemsyret af en streng logik, vil denne kunstform i fremtiden blive et luksus-gode for alle mennesker, mener Kasper Bech Holten, der i årene 2003-2006 iscenesatte den første samlede opsætning af Wagners Nibelungens ring på Det Kongelige Teater i næsten 100 år..
Efter den første udmelding bryder fotografen ind. Om vi ikke lige kan flytte over til det næste bord?
Kasper Bech Holten smiler uanfægtet, og lidt efter sidder vi ved næste bord. Solen bevæger sig jo hele tiden.

Om at please publikum
I dag står vi overfor en moderne mediekultur med jagt efter effekt, hurtige oplevelser og kontante udmeldinger. Er operaen som medie ikke bare langt bagefter i kapløbet om det moderne menneskes gunst?
Kasper Bech Holten Bech Holten ryster på hovedet.
- Nej, vi kan ikke gå tilbage til, hvordan man lavede operaer for 25-30 år siden! Opera skal ikke ses som fin-æstetik. Opera er udtryk for det ekstreme i livet her og nu, siger han.
Selv fik han en del kritik for sin opsætning af Carl Nielsens 'Maskerade' i sin tid. For netop dén må siges at være Danmarks nationalopera, og i Kasper Bech Holtens instruktion blev 1700-tals-parykkerne smidt væk. Og så omplantede han Nielsens og Holbergs 'hellige nationalklenodie' til nutidens nordsjællandske overklassemiljø.
Der var utroskab i samtalekøkkenet. Fruen trøstedrak. En spion fra LO dukkede op, da en underbetalt polsk arbejder skulle fikse villaens VVS-system.
Det må da kaldes for en kontroversiel instruktion?
Kasper Bech Holten nikker alvorligt. Han sender smil ud til bekendte fra kantinen, men er et splitsekund efter meget nærværende.
- Ja, opsætningen af 'Maskerade' blev kaldt kontroversiel. Naturligvis tager jeg mod kritik. Men min opgave er ikke at please folk! Jeg laver det, jeg kan gå ind for. Der er ikke nogen facitliste for, hvad der er god kunst, og hvad der ikke er. Hvis jeg forfalder til en pleasing af folks forventninger, reduceres operaens vitalitet og kraft!
- Omvendt. Hvis jeg ikke kan begejstre publikum, må jeg finde på noget andet at lave, siger han og mindes dengang ved 'Maskerade', hvor han simpelthen stod og hjalp med at sælge billetterne.
Efterårssolen er trådt i karakter. Operachefen fortsætter i sit hurtige taletempo. Man må holde ørerne stive for at følge med. Meget stive.
Samtalen drejer sig ind på den kendsgerning, at operaens succeskriterium traditionelt kan måles på, hvor god den er til at formidle følelser og kærligheds-intriger.
Kasper Bech Holten selv synes at trodse denne regel. Hans operainstruktioner bobler af samfunds-budskaber og samfundskritik.
I maraton-operaen 'Nibelungens Ring' af Wagner bliver den sagnomspundne handling forvandlet til en fortolkning af ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Fanger det moderne operapublikum lige så meget af samfundstemaer som kærlighedsintriger?
- Tricket er, at store operaer som for eksempel Figaros Bryllup af Mozart beskriver det enkelte menneskes samfundsbetingelser. Det er det, der får operaen til at fungere! Vi oplever alle os selv som individer eller outsidere! Operaen er god til at fortælle om outsidere, der står i modsætning til samfundet, siger operachefen og kigger ud over vandet.

Træner unge i empati
Hvad synes han om den efterhånden fortærskede opera-fordom om 'et aldrende publikum i jakkesæt og spadseredragt'.
- Først og fremmest, er jeg imod alders-diskrimination! Det er faktisk lykkedes os at få unge i operaen. Vi har også lavet en internet-opera-klub for unge under 35 år. Oprindelig var ambitionen at få fem hundrede medlemmer. Nu er den oppe på 7000.
Kasper Bech Holten mener, at unge der ikke kender til opera går glip af meget.
- Ikke mindst fordi man i ungdommen har brug for at beskæftige sig med de store følelser. Opera træner unge i empati, Jeg vil hellere smitte med lyst end med løftede pegefingre over for unge, siger Kasper Bech Holten, der som opera- og teaterinstruktør har vundet flere Reumert-priser, senest i 2006 for Nibelungens Ring.

Nyt opera-projekt
Endnu en gang har efterårssolen bevæget sig udenfor.
Lyset har skiftet. Fotografen beder om en 'rokering'. Igen.
Dét giver lejlighed til at strække benene et øjeblik. Det er måske meget godt, for med Bech Holtens energiske talestrøm og medrivende engagement, har man et øjeblik helt glemt alle andre legemsdele end sine ører.
Og ørerne har glemt, at vi befinder os i en larmende kantine med en masse sludrende mennesker. Interviewet har taget form af et marathon-løb, hvor man ikke nåede at blive træt. Eller som en tur i et intellektuelt fitnesscenter!
Den unge operachef og instruktør, der er søn af cand.polit. Henning Holten og tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, fortæller pludselig om fremtidsplanerne på Operaen.
- Vi er i gang med at søsætte en international opera-film over Mozarts 'Don Juan'. Den nye udfordring optager mig, for hidtil har opera-film været på operaens præmisser. Men jeg har en drøm om at lave en opera-film på filmens præmisser, siger, Kasper Bech Holten og læner sig ind over bordet.
For øjeblikket er han i gang med at samle sponsorer verden over. Det er meningen, at filmen skal optages i 2009 og opføres i 2010.

Kræmmerkultur
Med det på en gang idealistiske og særdeles nærværende menneske, man sidder overfor, kan det være svært at forstå, at det jo også handler om penge, sponsorer og at det er en forretning at drive opera.
Når man erhverver sig et trykt program til en opera, står sponsorerne i kø på mange af siderne. Inden forestillingen og i pauserne skyder plakater op med navne på banker, radiofirmaer spiritusprodukter og andre kommercielle foretagender, der har fået lov at synliggøre sig mod at de skyder penge i forestillingen. Opera og kræmmerkultur side om side.
Hvordan har du det med, at kultur er en vare, der skal sælges på et marked, samtidig med at det er noget unikt, der her gøres hårdt og kontant op i penge?
- Jeg er meget imod, at kunst skal styres af kommercielle interesser. Se for eksempel på USA. Det er et skræmmebillede. Jeg har selv været derovre for at studere opera. Men standarden er meget lav i forhold til Europa. De kommercielle aspekt har skylden.
- Det er sådan, at amerikanske operachefer bruger mange kræfter på at behage deres sponsorer. Over en middag får millionærer det sidste ord omkring forestillingernes form. Det er betingelsen for, at de støtter med penge, siger Kasper Bech Holten og kommer med et tankevækkende billede på forskellen mellem europæisk og amerikansk måde at skrue handlinger i udøvende kunstarter sammen på
- I USA kommer kavaleriet altid til sidst og redder det hele. I Europa gennemgår mennesker selv en kamp og lidelse,. De får sig selv op at stå.
Kasper Bech Holten giver direkte udtryk for, at der ikke kan 'skabes god kunst på sponsorer.'
- De store tigerspring for kunsten er, når den bliver mødt med undren og modstand. Se, for eksempel på Mozarts 'Figaros bryllup', der jo bygger på et forlæg fra den franske revolutions tid, og som i den grad stødte mange af datidens sponsorer.
- Eller hvad med Bergs operaer, Wozzek og Lulu fra begyndelsen af forrige århundrede, føjer han til.
Berg var pioner for den moderne opera med både elementer af socialrealisme og psykologi og seksualitet.

Tigerspringet
Kasper Bech Holten mener, at offentlig støtte er uundværlig for kunsten.
- Det kan være, at det ikke lykkes første eller anden gang at skabe stor kunst med offentlige tilskud. Men tigerspringet sker ikke, hvis man alene er i lommen på private sponsorer, siger operachefen, der var leder af Aarhus Sommeropera 1997-99, medlem af Statens Musikråd 1995-99, samt medlem af Radio- og tv-nævnet siden 2001.
Kasper Bech Holten betegner sig selv som 'super-europæer'.
- Vi europæere skal holde fast i vores historie og stå sammen overfor den alt for dominerende amerikanske kulturindustri, slår han fast og understreger sine ord med en armbevægelse.
Og så stopper det, som det startede. Hurtigt. Hun ser på sit ur.
Afskeden er venlig men brat. Nye opgaver kalder på den travle operachef.