I teaterstykket ¤¤Hekse-jagt¤¤ huserer fordommene og djævleuddrivelserne. Ligesom heksejagten på kommunisterne i 1950`ernes USA og på ¤¤terrorister¤¤ i dag.

af Bjarne Nielsen
Odense Teater starter den nye teatersæson med klassikeren 'Heksejagt' af Arthur Miller, der også er kendt for 'En sælgers død' og ægteskabet med Marilyn Monroe.
Heksejagt bygger på en autentisk historie fra 1600-tallets Amerika. En gruppe teenagepiger i den lille puritanske nybyggerlandsby Salem i Massachusetts opdages, da de sammen med slaven Tituba danser nøgne omkring et bål i skoven.
To af pigerne går i koma og rygter om djævleuddrivelser begynder. Under dække af fordomme, djævleuddrivelser og regulær heksejagt anklager naboer hinanden. Ingen er længere sikre. Akkurat som heksejagten på kommunister og venstreorienterede i USA's halvtredsere og 'terrorister' verden over i dag!
I stykket forsøger pigen Abigail, spillet flot af den nyligt kårede Reumertpris-vinder Rikke Lylloff, der er forelsket i landmanden John Proctor, at få dennes kone hængt som heks.
Vi følger Proctors desperate kamp mod massehysteriet for at redde sin hustru og i sidste ende sig selv.

Miller selv kommunist-anklaget
Miller skrev stykket i 1953, da hans ven og kollega, den verdensberømte instruktør Elia Kazan ('Øst for Paradis', 'Opstigning til Paradis', 'En sælgers død'), under processerne indrømmede, at have været kommunist og angav flere i sin omgangskreds.
Miller indrømmede, at have sympatiseret med kommunisterne, men nægtede prisværdigt at angive nogle.
Under afhøringen sagde Miller: 'I må forstå, at jeg ikke beskytter kommunisterne eller det kommunistiske parti. Jeg forsøger på, ja jeg vil beskytte min egen selvopfattelse. Jeg kunne aldrig bruge en andens navn og give den person problemer. Jeg tager ansvaret for alt, hvad jeg har gjort i mit liv, men jeg kan ikke tage ansvar for et andet menneske'.
For dette svar idømtes han en bøde og 30 dages fængsel. Således endte han som stykkets Proctor og vore dages 'terrorister' foran domstole, der ikke vil lytte, men alene have navne og indrømmelser.
En central sætning i stykket er, da den godt spillede viceguvenør Danforth, brøler som en anden Bush: 'Men I må forstå, at enten er man med os, eller også er man imod os. Enten er man for denne domstol, eller også er man imod den. Der er ingen mellemvej. Det er en vanskelig tid, vi lever i. en tilspidset tid'.

Puritansk scenografi
Om stykkets scenografi skriver scenografen Kim Witzel i noget imponerende materiale, teatret har lavet til skoleklasser, at 'vi har været inspireret af Carl Th. Dreyers film 'Vredens dag', som foregår i et asketisk og puritansk univers. Det passer godt til det miljø, dramaet foregår i, at der ikke er særlig mange ting på scenen. Religionen, eller nærmere fanatisme, spiller en stærk rolle i stykket, og derfor er grundrummet inspireret af kirkerummet`.
På mig virkede scenografien overbevisende og gav stykket en ekstra dimension.
Efter det gribende og velspillede stykke, sad min ledsagerske og jeg over en øl, nød teaterrestaurantens udsigt og drog paralleller til Guantanamo. Og Christiania. Og opdigtede voldtægter. Og pædofilianklager. Og!

'Heksejagt'. Af Arthur Miller. Odense Teater - Store Scene.
Iscenesættelse: Kim Bjarke. Scenografiá Kim Witzel.
Kostumer: Marianne H. Nielsen. Medvirkende bl.a.: Betty Glosted, Arne Lundemann, Rikke Lylloff, Lars Simonsen.