Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv oser af arbejderkultur. De forstår virkelig at få den besøgende til at føle som en del af arbejder-bevægelsen

af Lars Hostrup Hansen
Det er en regnfuld formiddag i september. I en stor bygning i Rømersgade i den indre del af København hænger to store røde bannere ned over indgangen.
Her holder Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv til.
De røde bannere gør, at man får et klart billede af museets tilknytning til det arbejdende folk.
Lettere forsinket ankommer Torkil Adsersen, der er leder af skoletjenesten på Arbejdermuseet. Han ryster lettere forpustet regnen af sit regntøj.
Den store Lenin-statue, der er udstillet i den lille gård bagerst i indgangshallen, falder straks i øjnene.
Statuen vakte for et par år siden heftig debat i pressen om Lenins rolle i historien og om statuens berettigelse på Arbejdermuseet.
Arbejdermuseet valgte at beholde statuen, fordi den er en del af Danmarks-historien. Den er købt og opstillet af Sømændenes Forbund. Statuen er dog også relevant for formidlingen af Arbejderbevægelsens historie.
- Det er en statue, der symboliserer de to fløje i den politiske arbejderbevægelse. Derfor er det vigtigt at have det aspekt med i historieformidlingen, siger Torkil Adsersen mens han smågriner og glæder sig over, at det ikke er den politiske stemning og pressen, der skal diktere, hvad der skal stå på de danske museer.

Rundturen
Den energifyldte Torkil Adsersen giver en guidet rundtur på Arbejdermuseet.
Det første, der springer i øjnene når man træder ind på museet, er butikken. Her kan man købe alt fra Stauning-oplukkere til plakater fra den spanske borgerkrig.
Man mærker straks den varme stemning, der er i den gamle arbejderbygning. I den gamle festsal, er det som om de gamle arbejdersange stadig summer.
På den øverste etage finder man den nyeste af de faste udstillinger med titlen 'Industriarbejdet'. Den gennemgår udviklingen af industriarbejdet fra industrialiseringen til i dag.
Et par besøgende, pædagogerne Karl Smith og Jørgen Hundahl, står og betragter nogle billeder af industriarbejde, mens de reflekterer over, hvad de kan bruge oplevelsen til.
- Ja der er jo meget, der kan genkendes fra vores egen tid, men også fra vores forældres tid, siger de to samstemmende.
Karl Smidt tilføjer, at han finder billederne og forklaringerne på de mange arbejdskampe, særligt interessante, hvilket bunder i hans tid som håndværker.

Arbejderhistorie
Lederen af skoletjenesten på Arbejdermuseet, Torkil Adsersen, øser ud af sin store viden om de historiske forudsætninger for dannelsen af arbejderklassen.
- Her er det især industrialiseringen, der har spillet en væsentlig rolle, fortæller Torkil Adsersen, mens han slår ud med armene af ren fortællerlyst.
- Det er svært at fortælle den nationale historie fra 1800tallet og frem til i dag, uden at nævne, at vi har haft en arbejderbefolkning. Dertil hører en arbejderbevægelse og en række politiske bevægelser, der slås indbyrdes om alle tænkelige emner, siger Torkil Adsersen til Arbejderen.
Hans engagement lyser op.
Samtalen bevæger sig over i Arbejdermuseets rolle som formidler af historien. Arbejdermuseet spiller her en ganske betydningsfuld rolle, mener Torkil Adsersen.
- Det er vigtigt at vi får formidlet ud til vores besøgende, at med industrialiseringen begynder der en helt fundamental anderledes måde at leve livet på for store dele af befolkningen. Med industrialiseringen begynder der at opstå industriarbejdere som først og fremmest skal sælge deres arbejdskraft. Førhen forsørgede mange af disse mennesker sig primært gennem dyrkning af jord.
Mens regnen fortsat siler ned udenfor, drejer samtalen sig ind på Arbejdermuseets forhold til nutidens unge mennesker og hvad de kan lære af arbejdernes historie.
- Når vi har unge mennesker på besøg har vi dem højest i halvanden time, hvilket ikke er meget. Derfor forventer vi ikke, at de skal gå her fra og efterfølgende kunne redegøre for industrialiseringen. For os er det vigtigt, at de går herfra med en oplevelse af 'hold da op, var det virkelig sådan, det var' Forklarer Torkil Adsersen, mens han betoner vigtigheden af at de unge skal have noget med hjem fra besøget på Arbejdermuseet.
- For os er det vigtigt, at de besøgende uanset alder får en oplevelse, der stimulerer syns-sansen. Derfor er det vigtigt, at vi gennem vores udstillinger forsøger at illustrere, hvordan det var førhen i forhold til i dag, fortæller Torkil Adsersen samtidig med han snupper sig en tår kaffe.
I forlængelse af snakken om vigtigheden af den historiske formidling, kommer Torkil Adsersen ind på arbejderklassens forhold førhen i forhold til nutiden.
- Det er også vigtigt at vise at den beskyttelse, der findes i dag ikke er kommet af sig selv. Det gælder alt lige fra sikring imod udnyttelse af børnearbejde til fastlæggelsen af 37 timers ugen. Ingen af disse ting er kommet af sig selv og det er væsentligt at unge mennesker forstår disse ting når de forlader Arbejdermuseet, siger Torkil Adsersen tørt.

Internationalt samarbejde
Snakken om Arbejdermuseet og dets relevans for nutiden drejer sig ind på det konkrete arbejde der finder sted på Arbejdermuseet.
- Arbejdermuseet har altid fungeret i et internationalt samarbejde. Samarbejdet handler for Arbejdermuseet om at søge inspiration udefra for at få nye inputs til hverdagen på museet. Samarbejdet bruges til bedre formidling til de besøgende, siger Torkil Adsersen, og tilføjer.
- Helt konkret deltog vi for nogle år siden i et internationalt samarbejde om migrationen mellem forskellige lande blandt arbejderne.
Han understreger vigtigheden af at deltage i det internationale samarbejde.
- Det er særdeles vigtig for os med den form for projekter, da EU og forskellige fonde er meget villige til at støtte dén slags arbejde, konstatere Torkil Adsersen.

Stram økonomi
Hænderne bliver foldet sammen over det runde bord og stemningen skifter over i en lidt mindre munter tone, da samtalen kommer ind på de nedskæringer, Arbejdermuseet og ABA har været ude for.
- Det er skide svært at skaffe penge til driften. Man får ikke fonde til at betale for sikringen af den daglige drift. Et andet væsentligt problem for os er, at LO er vores store sponsor, og medlemstallet falder i LO, hvilket betyder færre penge til os, forklarer Torkil Adsersen.
At det er hårde tider på Arbejdermuseet kan tydeligt høres på Torkil Adsersen. Han fortæller Arbejderen, at den stramme økonomi gør at folk skal løbe stærkere og stærkere for hele tiden, at udarbejde projekter, som kan bidrage til financieringen af museets drift.
De hårde tider understreges af at Arbejdermuseet og ABA forrige år måtte lukke hele deres enorme billedarkiv.
- Det var var særdeles ubehageligt, men en helt bevidst strategi, så det blev tydeligt, at vi var nødsaget til skære ned. Salami-metoden med, at skære lidt alle steder er jo næsten usynlig, fortæller Torkil Adsersen. Han ryster samtidig lidt på hovedet over de mange nedskæringer.
- Nedskæringerne kunne også have ramt andre områder. Et eksempel kunne have været skoletjenesten, tilføjer han.

Skoletjenesten
Torkil Adsersen slår dog fast med en klar overbevisning i stemmen, at skoletjenesten er meget vigtig for Arbejdermuseet.
- Det at tilbyde undervisning til skoleelever er ekstremt vigtigt for os. Det er virkelig væsentligt, understreger han.
At undervisning er vigtigt hænger sammen med Arbejdermuseets klare bevidsthed om sin rolle som formidler af almindelige menneskers historie.
- Udover de mange skoleelever kommer også mange besøgende fra LO-forbundene. De kommer for at opleve deres egen historie, sigerTorkil Adsersen.

Stemning
Han tager Arbejderen med op til nogle af de faste udstillinger. Oppe ad trapperne.
En udstilling viser en arbejderfamilies trange boligvilkår under 1930`ernes krise. I baggrunden høres 'Stormsangen' fra Danmarks Kommunistiske Partis sanghæfte, den er med til at sætte den helt rigtige stemning omkring udstillingen.
Man kan også opleve at træde ind i 'Krønikens' univers og se, hvordan en arbejderfamilie boede i 1950`erne.
Derudover kan man opleve 'Familien Sørensens' liv til hverdag og fest med udgangspunkt i familiens originale arbejderlejlighed fra 1915.
Det er indtrykkene fra disse visuelle udstillinger som Torkil Adsersen ønsker, at museets besøgende tager med hjem, når de forlader Arbejdermuseet.

Stævnemøde med Aba
I samme bygning finder man Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv. Her er læsesal til forskere og studerende. Salen bærer præg af gammel biblioteks-stemning.
En ældre herre er fordybet i studiet af gamle aviser på en mikrofilm-afspiller. Her er også et grupperum til studerende.
I receptionen tager afdelingsleder i ABA`s bibliotekstjeneste, Anette Eklund Hansen, imod. Hun er uddannet historiker fra Københavns Universitet.
- ABA har en væsentlig rolle i dag. Det hersker der ikke tvivl om. ABA fungerer som forskningscentral for arbejderbevægelsens historie. Vi indsamler al litteratur om arbejdernes historie. Arkivet indsamler alt tilgængeligt materiale om fagbevægelsen og de politiske organisationer, der er tilknyttet arbejderbevægelsen, forklarer hun.
Arbejdermuseet og ABA er for et par år siden blevet slået sammen til én institution som en del af de generelle besparelser.
På den måde kan der spares på de administrative udgifter. Det har dog kostet en del ansatte deres arbejde.
- Det har krævet en del tilvænning på medarbejdersiden, at tilpasse sig de nye tider. I 2005 blev vi reduceret med tre medarbejdere som følge af nedskæringerne, og det er da altid trist at skulle tage afsked med gode medarbejdere, siger Anette Eklund Hansen.
Hendes hænder er knyttet sammen og tonen i hendes stemme er trist.
Nedskæringerne har også indflydelse på de forskere og studerende, der bruger ABA.
- Selvfølgelig har det konsekvenser. Men vi forsøger at begrænse dem mest muligt. Det rammer os på de muligheder, vi har for indsamling af materiale. Det begrænser os i at gennemføre nye initiativer. Vi forsøger at undgå, at det får nogen indflydelse på vores brugere, siger hun og tilføjer, at ABA blandt andet gør meget ud af at brugerne skal registrere og bestille materiale via internettet.
For brugerne af ABA har det også betydet reduktion i åbningstiderne på ABA. Derudover har det betydet, at udlån af materiale til arkiver udenfor ABA ikke længere er muligt.
- Det rammer især studerende med få resurser, forklarer Anette Eklund Hansen med alvor i ansigtsudtrykket.

Det vigtige arbejde
I følge Anette Eklund Hansen bruger en tredjedel af de speciale-skrivende, der kommer fra historiestudierne på universiteterne, ABA`s arkiver. Det bekræfter hende i ABA`s vigtige rolle som formidler af den nyere Danmarks-historie.
Så ABA er ikke pessimister, hvad angår fremtiden.
- Det nytter jo ikke noget at være pessimistiske. Så vi klør på med optimisme og forhåbninger. Den flittige brug af ABA understreger jo vores berettigelse og vigtighed, slår Anette Ekelund Hansen fast og smiler.