- Først og fremmest er vi fagbevægelsens og venstrefløjens band. Og vi føler at vi er med til at skabe energi til de kommende kampe, siger Bo Larsen og Palle Asbjørn Pedersen fra Aalborg-gruppen ¤¤Giro 413¤¤, der spiller til aftenens store fest for Arbejderen

af Ester Christiansen
Er man én af de mange, der har købt billet til Arbejderens jubilæumsfest i 3Fs bygning i Aalborg i aften, er der udsigt til at blive underholdt af bandet 'Giro 413'. Lokale folk fortæller, at når det er 'Giroen' der skal spille, ja, så er festen eller mødet sikker på succes.
Men hvem er egentlig bandet, der for 26 år siden valgte at tage et navn, der leder tankerne hen på noget meget folkeligt?

Folkelighed på den gode måde.
- Vores navn signalerer den bredde, vi gerne vil lægge i vores musik. Vil man have os til at spille til en viseaften, så gør vi det. Er der brug for et rockshow, så laver vi det. Vil man have os til en politisk aften, eller til en aften med irsk folkemusik, så kan vi også det, fortæller Bo Larsen, som er forsanger i bandet.
Han fortæller med hele kroppen. Ivrigt fægtende med begge arme. Ja, snakken går lystigt i stuen i Aalborgs Vejgaard-kvarter, hvor Dagbladet Arbejderen har sat ham og Palle Asbjørn Pedersen stævne for at få dem til at fortælle om deres mangeårige deltagelse i de faglige kampe i Aalborg.
Bo Larsen mener, at navnet 'Giro 413' skal lede tankerne hen på folkelighed. 'På den gode måde.'
- Allerbedst bliver festen, når vi selv får lov at fornemme stemningen og vurdere, om folk er til rockmusik eller John Mogensen. Så skal vi nok sørge for at skabe stemning og fest - og få arrangementet til at hænge sammen, siger han bestemt og tager en tår af den skoldhede kaffe.

De lokale kampe
Bo Larsen fortsætter, mens han læner sig frem i sofaen.
- Først og fremmest er vi fagbevægelsens og venstrefløjens band. Og vi spiller ikke bare musik til de andres kampe. Vi er selv med og føler os som en del af bevægelsen. Vi kan lide at spille progressiv musik, og vi er dem, vi nu engang er, siger musikeren, der spiller kazoo, tamburin, percussion og såkaldt rytmeæg i 'Giro 413'.
- Vi går ikke på kompromis med vores holdninger! Den gnist er der ingen der kan slukke. For os er ord som sammenhold og solidaritet ikke bare et levn fra fortiden. Det er stadig ord med indhold og glød, og vi er glade for at bevægelserne har kunnet bruge vores musik i deres kampe. Vi føler os i høj grad som bevægelsernes band, slår han fast.
Han kan næsten ikke få armene ned, så begejstret fortæller han om alt det, de har været med i gennem årene. Dét får Palle Asbjørn Pedersen, der spiller både bas, guitar og kontrabas, på banen.
- For os er det godt at tænke tilbage på alle de strejker, vi har med til at støtte med vores musik, fortæller han.
Over ham hænger tre reproduktioner af Hans Scherfigs jungle-motiver. Til venstre hænger en plakat for Martin Andersen Nexøs klassiker-roman 'Ditte Menneskebarn'.
Palle Asbjørn Pedersen beretter om havnearbejderstrejken i 1983 og storstrejkerne i 1985.
- Nogle gange har følelserne virkelig været i kog. Det er en helt speciel fornemmelse at stå på Gammeltorv i Aalborg og skue ud over en forsamling på over 20.000 mennesker, som vi oplevede det i 1985.
Bo Larsen supplerer ham ved at minde om dengang bandet spillede til begravelsesfest i den store kantine, da Aalborg Værft skulle lukke?
- Det var jo en arbejdsplads, der virkelig havde sat sit præg på byen og dens fagbevægelse, så det var en bevæget dag, da fagbevægelsen sagde farvel til den arbejdsplads.
De to 'Giro 413'-medlemmer mindes også med stolthed, dengang de blev bedt om at spille for enkerne til de afdøde cementarbejdere, som var blevet ofre for asbestens skadelige virkninger.
- Og vi er glade for, at vi var med, da naboerne gennemførte deres to år lange kamp mod nazi-huset i Nørresundby. Hver aften i to år var der aftensang i protest mod nazisternes tilstedeværelse. Vi var flere gange derovre for at spille, og stillede ellers vores grej til rådighed, hver gang, man havde brug for det. Det er den slags kampe, vi gerne vil være en del af, slår Bo Larsen fast, og gestikulerer ivrigt med begge arme.

En del af 3F
De fem musikere i 'Giro 413' er ikke medlem af 3F, men de 'har altid følt sig som en del af fagbevægelsen'. Og der har altid været et helt specielt forhold til SiD, nu 3F.
Palle Asbjørn Pedersen fortæller på sin egen rolige og gemytlige facon.
- For os har det været guld værd, at være så tæt tilknyttet SiD. Især SiD-Nørresundby, men også Fabriksarbejderne, Bygge og Anlæg og flere andre SiD-afdelinger har brugt os rigtig meget. Og vi kan ikke forestille os, hvor vi havde været i dag, hvis ikke SiD havde brugt os, som de har. Til gengæld har vi altid stillet op, når man kaldte på os, uanset om det var til demonstrationer, møder eller fester...
- Eller juletræsfester, supplerer Bo Larsen, kigger på kollegaen og griner.
- Ja, vi spiller faktisk til en hel stribe fagforeningers juletræs-fester i december måned, og vi synes, det er dejligt, at vi også kan være med til at bevare dette stykke arbejderkultur, siger han, og lægger armen langs sofaens ryglæn.

1.maj er hjertebarnet.
I Aalborg har man i mange år haft en helt speciel 1.maj-tradition hos 3F. Der bliver rejst et stort telt i fagforeningsgården, og så er der ellers talere og underholdning hele formiddagen frem til det tidspunkt, hvor folk slutter op om LO`s demonstration, der starter samme sted. Talerne i teltet er forskellige, men underholdningen er altid 'Giro 413.'
- Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan, ræsonnerer Bo Larsen, kigger så på Palle, og fortsætter.
- Men vi kunne efterhånden slet ikke forestille os en 1. maj uden denne tradition. Og publikum bliver da også ved med at forlange dé sange, som de kender: 'Når jeg ser et rødt flag smælde', og 'Slut op, nu fejrer vi den første maj, klassekampen gælder også dig!' Den kan de efterhånden alle sammen udenad. Og så er der Ruth Bjerregaards 'Ledige Hænder', sangen fra arbejdsløshedsbevægelsen. Den er også fast på repertoiret den 1. maj, siger Bo Larsen, der tilføjer, at bandet altid slutter vi af med 'Internationale.'
- Der er en uforlignelig stemning i 3F`s telt hvert år til 1. maj. Så her føler vi, at vi er med til at skabe energi til de kommende kampe.

I aften, lørdag, skal I så spille til Arbejderens 25-års jubilæumsfest. Vil I løfte en flig af programmet for læserne?
- Det bliver et blandet program. Og vi kan aldrig helt planlægge det, da det afhænger meget af publikum. Vi synes, det er vigtigt at fornemme stemningen og få festen til at 'hænge sammen', siger Bo.
- Men der skal skabes fest og god stemning, synges et par af de gode arbejdersange. Og måske kommer vi også omkring nogle latinamerikanske rytmer. En ting er helt sikkert: Det bliver en rigtig fed fest, hvis det står til os, siger han, og gør en resolut bevægelse med højre hånd, mens han smiler stort.

Lidt historie
Alle medlemmerne af 'Giro 423' har altid været en del af det progressive musikmiljø i Aalborg.
Nuller var med i Bivognen og Gunnar Kranvogn. John var med i et band, der hed 'Købmanden og dem,' mens Ib var med i 'Spilopperne'. Bo Larsen gik og arrangerede koncerter tilbage i 1970`erne med Skovsen og Ingemann.
Bo Larsen og Nuller startede med at optræde sammen helt tilbage i 1973.
- Nuller havde et uisoleret rockwool-helvede nede i sin kælder, så i nogle år stod vi dernede og indåndede rockwool-støv, når vi sang. Vi var ikke klogere dengang, fortæller Bo Larsen med et underfundigt smil.
- Orkesteret hed i starten 'Trykkogeren' Vi var en slags husorkester på Jazzhus Louis i Jomfru Ane Gade, og vi spillede en periode på værtshuset Corner. Men så manglede vi et anlæg og sådan ét havde Palle Asbjørn Pedersen. Så det var lige med at få ham med i bandet.
- Senere søgte vi et andet og mere bredt musikalsk udtryk, Ib og John kom til på harmonika og trommer og 'Giro 413' bliver dannet. Efterhånden bliver vi også venstrefløjens orkester. Vi har spillet for DKP, til Land og Folk-festival, for VS, for Socialdemokraterne. Kort sagt: for alle, der gerne ville have musik med holdninger, fortæller han.

Andre musikalske aktiviteter!.
I dag deler bandet 'Giro 413' sig nogle gange. Bo Larsen og Nuller spiller musik for børn, mens Palle Asbjørn Pedersen, Ib og John har deres eget lille underholdningstrio.
Men det betyder ikke, at bandet er blevet delt. 'Det er bare forskellige måder at udtrykke sig på,' som Bo og Palle siger det.
Der er stadig bud efter hele bandet ved forskellige lejligheder.
I dag spiller Giro 413 også en del for forskellige institutioner, og bandet er husorkester for Landsforeningen Evnesvages Vel.
Kan I blive ved med at holde til det vilde rakkerliv, det er at være med i et band?
- Selvfølgelig kan vi mærke, at vi er blevet ældre. Og det sker da, at vi siger nej til sene nattearrangementer. Men, på den anden side, kan vi jo heller ikke undvære det, udbryder Bo Larsen, og tilføjer.
- Og når vi tænker tilbage, har vi da været med til lidt af hvert igennem årene. Som for eksempel det år, hvor vi var ovre for at spille ved en demonstration i anledning af Folketingets åbningsdag. Ibs kone var højgravid, men vi havde alligevel presset ham til at tage med. Det var jo lidt svært at undvære harmonikaen. Midt i det hele kommer så beskeden om, at fødslen er gået i gang, så nu handlede det om at få Ib sendt hjem i en fart. Men vi havde ingen penge og så var gode råd jo dyre. Så fik vi den ide, at stille os op på Strøget for at spille penge hjem til billetten, så Ib kunne komme hjem. Han nåede skam hjem og var med til at modtage sin datter, Anne!

At være chauffør
At være chauffør for 'Giro 413' er en titel, man bærer med ære, fortæller Palle Asbjørn Pedersen, der selv er booker for bandet.
- Vores gamle chauffør, Arne 'Hivi' Kringel, var et unikum. Han var forhenværende buschauffør, og stillede altid i stiveste puds med uniform og det hele. Han havde en gammel Belford Transit, som altid var defekt. Men så var det bare op med klappen, en spytklat, noget gaffatape og en klat tyggegummi, så kørte den igen!, beretter Palle Asbjørn Pedersen.
- Vores nuværende chauffør, Bjarne Larsen, har den fordel, at han er ung. Så han tager fat, der hvor vores rygge siger nej. Og han er rigtig effektiv. Og så har han de samme grundlæggende holdninger, som os andre. Ellers kunne det ikke lade sig gøre, tilføjer Palle Asbjørn Pedersen og drikker den sidste sjat kaffe.

Giro 413 består af:
Bo Larsen, sang, kazoo, tamburin, percussion, rytmeæg!
Palle Asbjørn Pedersen, bas, guitar, kontrabas.
Niels Henrik 'Nuller' Stampe, guitar, olietønder
Ib Gadegaard, harmonika, piano, klaver m.m.
John Damgaard, trommer.

Bo, Palle, Nuller og Ib er alle pædagoger og John er kvalitetskontrollør. Som musikere er de alle medlemmer af Dansk Musikerforbund.