Hvis du holder af en forudsigelig handling, der med klicher og en symbolik aldrig bevæger sig ud over romanblads-genren, er du med ´Kærlighed og Krydderi´ på helt fast grund
af Mikael Strandbech
Hvis du ikke er træt af selvfede livsstilsprogrammer og friværdiramte popsmarte kokke på tv, er filmen 'Kærlighed og Krydderi' måske noget for dig.
Hvis du desuden holder af en forudsigelig handling, der med klicher og en symbolik aldrig bevæger sig ud over romanblad-genren, er du nu på fast grund.
Prøv selv at forudse handlingen efter dette korte resume:
Kate er arbejdsnarkoman, kontrolfreak og ensom. Hun er også chefkok på en trendy restaurant - hvilket giver os endeløse billeder af madretter, kunstfærdigt arrangeret på store hvide tallerkener.
Kates søster dør i en bilulykke, og søsterens datter Zoe - som betyder liv - flytter ind hos Kate. På restauranten bliver Nick ansat som kok. Nick elsker opera.
Finder Kate og Zoe hinanden efter en del bryderier? Bliver Kate og Nick kærester, efter en del genvordigheder? Og hører de opera imens? Er det Zoe, der fører Kate og Nick sammen? Og slutter filmen med, at trekløveret åbner deres egen restaurant
Ja, hvad tror du selv ?
Stereotyper
Filmen 'Kærlighed og Krydderi' hævder, at livet er uforudsigeligt og ikke kan følges som en opskrift.
Dette modbeviser filmen selv, i hvert fald så længe den varer. Her er mangfoldighed, foruden de altid nærværende madretter, de flerfarvede, spraglede designer-halsstørklæder, som hovedpersonerne bærer om halsen, mens de bevæger sig gennem New York City.
Filmens befolkes også af en række stereotype bipersoner, blandt andet en punkklædt pige som babysitter, der udover at skrive på en opgave om dødelige viruser, er åbenlyst uansvarlig.
I en film der påstår, at det bedste måltid, er dét du selv komponerer, føles det næsten unødvendigt at fortælle - og du har sandsynligvis også allerede regnet det ud - at filmens højdepunkt er, når der fodres med bind for øjnene.
Værsgo og spis.
Kærlighed og Krydderier. Instruktion: Scott Hicks.
Medvirkende: Catherine Zeta- Jones, Aaron Eckhart, Abigail Breslin. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278