Regeringen formaner hele befolkningen til at spare på energien. Men det er dybtgående politiske indgreb i den private produktion og profitterne, der skal til før der virkelig sker noget

af Mauri Johansson
Det ved at gå op for de fleste, hvor alvorlige klimaforandringerne faktisk er og hvor stærkt det går.
Al Gore i USA, tidligere præsidentkandidat, har placeret sig centralt i debatten. Nu kommer den australske Peter Murray med en gennemillustreret bog i stort format, suppleret med massive fakta i tekst om samme emne.
Teksten er fuldt ud baseret på videnskabelige rapporter, men er holdt i et lettilgængeligt sprog.
Kan vi hver for sig og samlet gøre noget ved sagen. Og hvem er hovedsynderne? Et lille, men afslørende diagram viser, at de store banditter i denne sammenhæng er industrien med 16,8 procent af den årlige udledning af drivhusgas. Den sluger også hovedparten af produktionen fra kraftværkerne, nemlig 21,3 procent af udledningen.
Transportsektoren ligger på 14,0 procent - til stor del også forårsaget af industriens behov. Landbruget ligger på 12,5 procent, mens de private hjem og handelen kun står for 10.3 procent.
Alligevel haster den danske og mange andre regeringer med at pege fingre ad de små hjem og remse gode råd op af typen, 'undlad at lade vandet løbe, når du børster tænder', vel vidende at selv om alle i landet gjorde dette, ville det ikke svare til andet end få timers forbrug af vand i industri og landbrug per år.
Regeringen er mere end fodslæbende. Det er jo 'vennerne', der skal holde for , hvis industriens og landbrugets fråds skal begrænses.
Bogen igennem kan man konstatere, at det er dybtgående politiske indgreb i den private produktion og profitterne, der skal til før der virkelig sker noget.
Det siges desværre ikke særlig rent ud. Men billederne viser rystende klart, hvor det bærer hen for millioner af klodens mennesker med tørke, oversvømmelser, unaturligt vejr, tornadoer og nedsmeltning af isen ved polerne.

USA og Kina
Som bekendt svigtede USA vanen tro ved ikke at ratificere Kyoto-protokollen. Oveni gøres - også i denne bog - til syndebuk, uden at det påpeges, hvor stort et ansvar den vestlige kapitalisme har for Kinas forurening og udslip.
For, kun en ubetydelig del af dét, Vesten scorer af profitter, bliver tilbage i Kina til brug for den kinesiske regerings modforanstaltninger.
Det, vi må gå til kamp imod er kapitalismen og dens umættelige grådighed. Dens grådighed på bekostning af hele menneskehedens og naturens overlevelse.
Og det skal gå stærkt - så længe der endnu er nogle tænder, der kan børstes.
Bogen bør være til god inspiration i alle uddannelsesinstitutioner og i hjemmene, hvor man snakker om det personlige bidrag, men også finder frem til, hvordan vi får løsnet klisteret på de taburetter, teflonpolitikerne sidder tungt på.

Peter Murray. Bogen om vores jord. 176 sider. Borgens Forlag. 2007. Kr. 299.-