Hvorfor genoptage et projekt, der har været afsluttet i næsten 25 år?

af Helge R. Holm
Den sidste plade med The Police udkom i 1983 - den sidste optræden var i 1986. Verden har slået en del kolbøtter siden da - og alligevel skulle The Police kunne starte en verdensturné? Hvad har de tænkt sig?
Ifølge interviews med bandets medlemmer og promotere er det fordi de tre musikeres liv pludselig er klar til en tur til i manegen. Det er da ellers ikke fordi de ikke har klaret sig godt siden: Trommeslageren Stewart Copeland har med stor succes arbejdet som bl.a. filmkomponist og bassisten Gordon Sumner har i de sidste tyve år fortsat karrieren som superidolet Sting. Guitaristen Andy Summers har været mere stille af sig: Udgivet enkelte plader og udfoldet sig som en dygtig fotograf.

Watching you
Netop Summers` foto-hobby gør det muligt at få sig en overdosis Police, netop nu: fra 1. September til 21. Oktober er hans billeder fra den gamle tid med Police udstillet i Gjethuset i Frederiksværk. Der er en god times transporttid fra København, men det vil være turen værd.
Men hvorfor er tiden moden til en ny turne med de gamle numre? The Police er bogstaveligt talt så gamle, at (et af) deres børn spiller som opvarmningsband til koncerten? Der er ingen tvivl om, at bandets indflydelse lever endnu: De var på deres tid et af de musikalsk dygtigste og mest legesyge bands - samtidigt med at de holdt fast i pop-nerven og udsendte det ene hit efter det andet.

Endelig fred
Måske er det sandt, hvad de siger i interviews og pressemeddelelser: At de er blevet gamle nok til at arbejde sammen igen. Bandet var kendt for skænderier og konflikter i hele sin levetid, og ingen af de tre medlemmer har haft særlig lyst til at se de to andre siden. Så hvorfor nu?

Originale kopier
De medbringer ikke nyt materiale. Der er ikke en ny plade på vej, så Synchronicity fra 1983 er det sidste nye. I praksis er det altså et cover-band - ' Police Jam' - som spiller i Århus på lørdag. Hvorfor?
Der gives ingen åbenlyse svar på, hvorfor det er tid at genoplive Police. Men det er næppe tilfældigt, at de finder sammen på turne netop nu. Lige for tiden kan man komme til stadionkoncert med alle de store navne fra 80`erne: Rolling Stones, Police, Genesis - og nu melder Bruce Springsteen sig med det gamle E Street band.

Ingen opsamlinger, tak
I skrivende stund er den mest logiske forklaring mp3-filernes og den digitale kopierings sejrsgang.
Alle de bands, der turnerer nu, har et bagkatalog - en masse gamle sange, som stadig spilles i radioen og som er blevet genudgivet på opsamlingsplader med jævne mellemrum. Men netop opsamlingsalbummet har den digitale kopiering slået ihjel. Nu kan gamle, populære numre med stor sikkerhed findes på nettet i piratversioner ganske gratis. Og i den blanding, man selv ønsker.
Til gengæld virker mp3-filerne som de perfekte visitkort: Flere - også yngre - har adgang til de klassiske klange med Police, Stones, Genesis og Bruce. Og når publikum kender os, er det tid til turne. Det er der nemlig penge i, hvis man har lidt held i sprøjten.

Køb en billet
Om det så giver penge i praksis, vil vise sig. Der er ikke udsolgt til Police-koncerten, som der har været til de andre store koncerter i år. Musikalsk er sagen også tvivlsom: Genesis skuffede, og selv om Rolling Stones klarede sig rimeligt i Parken, var det fire dage efter en skandale-koncert, hvor Keith Richards ikke kunne stå på benene. I Parken så han godt nok ud til at kunne spille, men ret beset blev han kun reddet af Parkens rærlige akustik: Det var lige meget hvad han spillede, bare han ikke faldt omkuld (og det gjorde han så ikke den dag). Hvilket eftermæle Police og Bruce Springsteen nu skaffer sig, vil vise sig.

The Police
Stiftet først i 1977 af Stewart Copeland og hans bror Miles, som stadig er gruppens manager. De ville lave et punk-band. Efter at have rekrutteret en kontrabas-spillende skolelærer ved navn Gordon (med kælenavnet Sting) og en ti år ældre jazz-guitarist, der hed Andy Summers begyndte bandet at udforske mellemrummene mellem punk og ska.

Vi kan godt selv
Til forskel fra mange punk-grupper kunne Police faktisk spille og gjorde en dyd af det. Samtidigt var medlemmerne erfarne og veluddannede. Summers havde spillet med etablerede jazz- og bluesnavne de seneste ti år og havde netop forladt the Animals. Copeland havde baggrund i diplomatverdenen (han gik i skole med Osama bin Laden i Beirut). Skolelæreren Sting havde ingen kvaler med at udfordre publikum:

Store næser og ludere
Bandets første hit 'Roxanne' er ganske vist en mands bøn om at kæresten dropper arbejdet som luder (det er måske heller ikke så hitlistevenligt), men sangen har litterære henvisninger til Rostands skuespil fra 1897 om Cyrano de Bergerac, ridderen med den store næse, det store hjerte og den lige så store kamplyst.

Fem års succes
Med bagagen fuld af jazz og med Stings intellektuelle og litterære ambitioner som tekstforfatter skulle man tro, fiaskoen var stensikker. Tværtimod, bandet sikrede sig en pladekontrakt og finansiel opbakning fra A&M i 1978. Fra 1978 til 1983 gik bandet fra succes til succes med plader, turneer og koncerter.

Ny musik
Musikalsk udviklede bandet sig i den retning, de var startet på, punk/new wave og reggae/ska. Det gav - med 80ernes forkærlighed for rumklang - rock-trioen en ny, mere åben og rummelig lyd, i modsætning til f. eks. The Whos tommetykke lydmure.
Tekstmæssigt bragte bandet en række sikkert skrevne og sommetider intellektuelt udfordrende hits til verden. Stings 'samfundskritik light' har dannet skole for en generation af stjerner som U2 og andre. The Police var et af de bands, som i høj grad lykkedes med punkens ide om at bandet skulle beholde magten over image og musikalsk retning.

Konflikter
Indadtil blev konflikterne imidlertid ikke dæmpet og efter det sidste album i 1983 standsede samarbejdet. Medlemmerne har siden arbejdet solo. Sting har haft den højeste profil som soloartist og var banebrydende for midtfirsernes nye fusion mellem jazz og rock.