20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Satiriske sofastykker

Satiriske sofastykker

Torsdag, 28. juni, 2007, 00:00:00

Der er for få romaner om Odense. Det har debutanten Jens Peter Kaj Jensen nu rådet bod på med bogen Sofa

af Bjarne Nielsen
Den fynske filosof Jens Peter Kaj Jensen, med tilknytning til venstrefløjen, har skrevet en satirisk, filosofisk debutroman, Sofa, med omdrejningspunkterne fodbold, politik, svedig sex og agentlir.
Bogen foregår i Kerteminde på Gittes Fiskehus og i Odense, blandt andet på mine gamle stamværtshuse Tinsoldaten og Carlslund, i sommeren 2004.
Kort sagt en Odense roman.
Første del af bogen, som forfatteren i øvrigt deler op i 32 erfaringer og 23 rekonstruktioner, er spændende, ofte humoristiske og de forskellige studie-, sports -og værtshusmiljøer rammer fint.
Forfatteren skriver i flere genrer, hvilket kan virke forvirrende. Han har svært ved at finde ud af om det skal være en kollektiv generationsroman, politisk og erotisk thriller, filosofisk jazz og fodboldroman eller det hele.
Umiddelbart virker det som vi skal præsenteres for alt, han har lært på forfatterskolen, hvor han også er uddannet.
Vi følger hovedpersonen, den kriseramte evighedsstuderende filosofistuderende Niels Peter Klausens og hans venstrefløjs akademikemiske venner i et bofællesskab. Deres passioner er fodbold, politik, værtshuse, kvinder, musik, filosofi og psykologi.
Fordi disse filosofiske samtaler og tanker i bogen på denne anmelder virker noget flippede og kunstige, personerne noget skabelonagtige og unuancerede, skuffer bogen, som ellers på flere områder tager tilløb til noget bedre.
Den indbyggede agenthistorie med fine beske politiske kommentarer virker læsemotiverende, men færre `historier`, bedre persontegning og mere dybde på resten - og bogen havde været i denne anmelders smag. Der er for få romaner om Odense!

Jens Peter Kaj Jensen: Sofa. 308 sider. 249 kr. Forlaget Anblik 2007.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur