Hun var heltinde i den illegale kamp. Vilma Esp’n er død i Havanna. Fra frihedskampen til sin død var hun gift med Raul Castro, der i dag er Cubas fungerende præsident.
Mandag den 18. juni meddelte ledelsen af Cubas Kommunistiske Parti, at kammerat Vilma Esp’n Guillois, heltinde i den illegale kamp, en enestående kombattant i Oprørshæren og utrættelig forkæmper for frigørelsen af kvinder og forsvarer af børns rettigheder, døde i Havanna samme dag klokken 16.14 efter et langt og smertefuldt sygdomsforløb.
Hun blev født i Santiago de Cuba den 7. april 1930 i en familie, der tidligt kultiverede de værdier og den etik, der skulle udmærke hende. Vilma indtog fra en ung alder politiske og revolutionære holdninger, hun deltog aktivt i studenterdemonstrationerne i kølvandet på Batistas statskup i 1952.
26. Juli bevægelsen
Fra da af var hun Frank Pais` uadskillelig samarbejdspartner. Hun meldte sig ind i de organisationer, han grundlagde i kampen imod tyranniet, indtil medlemmerne af, hvad der dengang hed den Nationale Revolutionære Aktion, sluttede sig til 26. Juli Bevægelsen.
Dørene til hendes hjem blev åbnet for at beskytte de kammerater, der angreb Moncada Kasernen og blev forfulgt af det blodige regimes tropper.
Imens hun forberedte næste trin i kampen og afsluttede et universitets-studium i USA, mødtes hun med Fidel Castro i Mexico, hvor hun fik instrukser og meddelelser.
Hun tog del i den væbnede opstand i Santiago de Cuba den 30. november 1956 til støtte for, at deltagerne Granma-ekspeditionen kunne komme i land i Cuba. Derefter omdannede hun sit hjem til hovedkvarteret for den revolutionære bevægelse i Santiago de Cuba.
Hun var medlem af den nationale ledelse i 26. Juli Bevægelsen. Lige før Frank Pais blev myrdet, blev hun udnævnt til provins-koordinator af den hemmelige organisation i det østlige Cuba, et arbejde som hun udførte med særlig dygtighed og mod. Til sidst blev hun udsat for konstant forfølgelse og gik med i Oprørshæren i bjergene i juni 1958. Her blev hun en legendarisk guerillakæmper ved Den Anden Front, som blev opkaldt efter den myrdede Frank Pais.
Efter revolutionens sejr i 1959 fordybede hun sig i en række opgaver, og hun gik i spidsen for samlingen af kvindernes organisationer og var med til at stifte Sammenslutningen af Cubanske Kvinder (FMC). Hun ledte denne organisation til sin død.
I centralkomitéen
Hun var uafbrudt medlem af centralkomitéen lige fra stiftelsen af det kommunistiske parti i 1965. I 1980 blev hun valgt som suppleant til det politiske bureau, og ved den tredje partikongres fem år senere blev hun valgt til fuldt medlem af partiets øverste ledelse, hvor hun havde plads frem til 1991.
Vilma Esp’n blev valgt til landets Nationalforsamling ved det første valg til Folkemagten i 1976 og havde plads i den lovgivende forsamling til sin død. Blandt de kommissioner og udvalg under Nationalforsamlingen, som Vilma Esp’n stod i spidsen for, kan nævnes Børne- og Ungdomskommissionen og Kommissionen for Kvinders ligestilling.
Kvindefrigørelse
Hendes navn vil for altid være forbundet med en af revolutionens store temaer, nemlig kvindernes rolle. Hun var en af de vigtigste forkæmpere for kvindernes frigørelse i Cuba og i verden.
For sin indsats har hun modtaget mange æresbevisninger og internationale udmærkelser. Blandt dem modtog hun den ærefulde titel som 'Republikken Cubas Heltinde'.
I overensstemmelse med kammerat Vilma Esp’ns eget ønske vil hendes aske blive sat i mausoleet ved Frank Pa’s Anden Front i bjergene i det sydvestlige Cuba, hvor hun kæmpede, og hvor de jordiske rester af andre frihedskæmpere fra denne front ligger.
Bisættelsen vil kun være for den nærmeste familie, mens en officiel mindehøjtidelighed med militær æresvagt vil blive annonceret senere.
Natten mellem mandag og tirsdag var der folkelige æresvagt for Vilma Esp’n på centrale pladser i alle provinshovedstæder i Cuba. I går var der en national mindehøjtidelighed i Karl Marx Teateret i Havanna.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278