Med et indadvendt blik på den danske musikscene ønskede Vesterbro Festival at give folk en god oplevelse med dansk musik på programmet
af Anders Latif **foto**
Vesterbro Festival - der blev holdt i den forgangne weekend - er en stadig voksende festival, der kæmper med sin kommercielle store succes.
Sammenligner man med Spot-festivalen handler det om global eksport og eksponering af musik, en festival til folk fra musikmiljøet.
Vesterbro Festival har i stedet valgt at kigge indad. Med et indadvendt blik på den danske musikscene ønsker man at give folk en god oplevelse med dansk musik på programmet.
Som udgangspunkt må det jo give et godt arrangement. Det var da også virkelig godt og professionelt arrangeret. Det må festivalen og arrangørerne have ros for.
Smørsyre og fløde
Men alligevel er der noget der drager mig til at bruge en analogi til smørsyre for at beskrive festivalen.
Smørsyre er bygget op af to ord: smør og syre. Smør er tyktflydende og kedeligt; en masse, som både er overalt, men også kan virke ulækker og frastødende. Syre, som et ord for sig selv, er enormt fascinerende. Uanset om det er det farlige, der ætser, det man kan nyde eller en bestemt musikretning. Men alt i alt er smørsyre jo bare smør, ergo er det kedeligt.
Sådan følte jeg også at festivalen forløb. Programmet bestod af bands, der i rigtig mange tilfælde kunne sættes i bås og havde samme fællesnævner.
Flertallet af musikerne og bands prøvede på at være noget, de slet ikke var, levede på en falsk forestilling om rock`n`roll.
Især Air og Øksnehals-scenerne var slemme til at promovere disse bands. Dette var kvalmende at se på og høre.
Dette slap man fra på PH-scenen, der satsede på det musikalske, singer/songwriter-genren. Tak til A key is a key og originaliteten ved Prins Nitram.
Man havde på ingen måde sikret et bredt udvalg af eksperimenterende og fremtidsorienteret musik. Men selvfølgelig var der enkelte afvigere.
DSB Wildcard scenen var en meget vild party-scene med anbefalelsesværdige navne som Gæshue, Død, Turboweekend og Teppop.
Af andre navne var Factory45 også en sædvanlig fornøjelse, et band med meget potentiale.
Men alt i alt savnede jeg en skefuld af originalitet. Tilsat smørsyren.
Vesterbro Festival. www.vesterbrofestival.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278