Kombinationen af festlig musik og alvorlig politik virker! Vi mødte det mexicanske ska-reggae-punk-band Panthen Rococs forsanger ¤¤Doktor Shenka¤¤, der er vred over at det danske Ungdomshuset er ryddet. - Vi har spillet der flere gange, fortæller han

af Alexander Nicolas Truelsen
Lørdag aften 22.35. Præcis.
I det næsten helt fyldte Studenterhuset i Købmagergade er stemningen så høj, at man næsten glemmer, at det her er København og ikke en bodega i Tijuana, Mexico.
En enkelt danser allerede inden koncerten med det mexicanske, politiske band Panten Rococ på ét af bordene, og flere par danser salsa til dj'ens toner.
Stemningen bliver ikke mindre af, at Panten Rococ, her en 35 minutter efter annonceret start, endnu ikke er gået på. Folk kigger utålmodigt på diverse ure.
Men så er ventetiden endelig forbi! Med et brag rammer det ni mand store band scenen.
Og der går ikke lang tid, før man bliver mindet om, at Panten Rococ er et band med meninger. Et politisk band.
I én af sangene lyder det: 'Estrella roja en mi pecho...' En rød stjerne i mit bryst.
Ja, de her drenge har hjertet med sig. De er insisterende både i deres spil, i deres tekster og i deres udtryk. Det er heller ikke svært for bandet, der har spillet sammen i tolv år, at få alle 400 personer i rummet til at stikke hånden i vejret, og med langemand give en lille hilsen til George W. Bush.
Kombinationen af festlig musik - en blanding af reggae, salsa, ska og punk-rock - og af ganske alvorlig poltik virker!

Lørdag eftermiddag klokken 17.00.
Vi skruer tiden tilbage. Der er nu fem timer til at Panten Rococs karismatiske forsanger, Doktor Shenka skal på scenen i Studenterhuset.
Det er en sommerlig eftermiddag i centrum af København. 'Doktor Shenka' - som også lyder fornavnet, Luiz - kommer slentrende ned af Købmagergade. Ingen tvivl om, at det er ham. Mørkt, halv-langt hår, rockstar-solbriller og masser af tatoveringer.
Ha, 'Doktoren' kommer 'kun' et kvarter for sent til interviewet. Han har åbenbart stadigvæk uret indstillet til 'latino-time', selvom han har været på Europa-turné i en måneds tid med bandet.
På en bænk under et træ, lige mellem Rundetårn og Studenterhuset, går snakken straks om musik og politik.
Men 'Doktoren' har sjovt nok ganske travlt. Han skal hurtigt videre og holde foredrag om sit og bandets samarbejde med blandt andre de indianske oprørere, zapatisterne, i delstaten Chiapas, Mexico.
Hen ved 30 tilhørere venter på førstesalen i Studenterhuset på ham. Mødet er arrangeret af Internationalt Forums Mexico-gruppe.
- Ja, folk spørger mig nogle gange undrende, hvorfor vi stadigvæk, her 15 år efter zapatisternes oprør startede den 1. januar 1994, taler og synger om dem. Men problemerne med undertrykkelse er der jo stadigvæk!, siger han, og slår ud med armene.
I al den tid, bandet har spillet, har han og kollegerne samarbejdet med politiske, venstreorienterede bevægelser. Her har især zapatisternes kamp for lige rettigheder for de indianske mindretal fyldt meget i bandets bevidsthed.
Faktisk fik Panten Rococ den næsten mytiske, altid maskerede og piberygende zapatist-leder Subcommandante Marcos til at indspille en tale på deres forrige studiealbum, 'Tres veces tres'.

Lørdag aften. Klokken er 23.30.
Studenterhuset i midten af København.
Selvom temperaturen næsten gør, at kondensvand driver af væggene, formår Panten Rococ at holde dampen oppe.
Indimellem den hurtige ska, den tunge reaggae og den beskidte punkrock, fortæller 'Doktor Shenka' om problemerne i sit hjemland Mexico. Om zapatisternes kamp for lige rettigheder og anerkendelse. Om de politiske fanger efter demonstrationerne i Atenco og strejkerne i Oaxaca.
Så knytter han næven og sender den i vejret med en hilsen til Cuba og Venezuela.

Lørdag eftermiddag. Købmagergade.
På bænken i skyggen fra Rundetårn.
Snakken går med Panten Rococ-forsangeren om sammenblandingen af musik fra forskellige verdensdele.
For Europa er for alvor begyndt at vågne op til lyden af Latinamerika. Da det fransk-spanske band Mano Negra, med sangeren Manu Chao i forgrunden, i 1990'erne begyndte at blande latinamerikanske rytmer med den europæiske punk-rock, virkede det som en katalysator for hundredevis af andre bands.
- Begrænsninger blev til muligheder, og Latinamerika og Europa smeltede på sin vis sammen, fortæller den mexicanske sanger.
Panten Rococ er skabt i en fusion mellem rytme og lyd fra forskellige kontinenter, forklarer han.
Ligeså naturligt som bandet krydser kontinenter musikalsk bevæger 'Doktor Shenka' sig hurtig fra én form for undertrykkelse til en anden. Fra Chiapas og Latinamerika til - af alle steder - Jagtvej i København. På få sekunder. Intet problem for 'Doktoren'.
- Hvad med Ungdomshuset?, spørger han ivrigt.
Interviewet skifter form til en snak, hvor han spørger ind til situationen efter rydningen. Det er tydeligt, at han kender til huset fra de koncerter, bandets har givet dér gennem årene.
- Stedet er lige præcis dét, vi mangler i min hjemby Mexico City. Det er utroligt, at man i en by med 13 millioner mennesker ikke har et eneste sted for alternativ kultur - en platform, hvorfra man kan udøve alternativ kunst, og hvor man kan lufte sin utilfredshed med for eksempel en korrupt regering, siger han og tager sine solbriller op over panden.
Man kan tydeligt se på hans øjne, at han virkelig mener, hvad han siger. Og man kan ikke lade være med at tænke for sig selv; at det er utroligt, at man i velstående København med én million indbyggere ryddede et allerede eksisterende og velfungerende ungdomshus - netop et sted for alternativ og kritisk kultur.
For ham har alternativ musik og politik ingen landegrænser.
- Vi og de og andre bands fra Latinamerika bliver mere og mere populære i Europa. Og faktisk er vi i Panten Rococ på Europa-tour næsten hvert år, beretter 'Doktoren' beskedent.
Pludselig lyder det højt fra et vindue tæt på bænken: 'Shenka!'.
Foredraget arrangeret af solidaitetsorganisationen Internationalt Forum skal til at begynde. Og 'besøgstiden' hos doktoren er dermed pludselig forbi.

Studenterhuset. 23.30.
Efter over to timer går Panten Rococ af. Men kun for kort efter at gå på scenen til lyden af det sveddryppende publikums råb 'Ekstra nummer, ekstra nummer...'
Og som om dét ikke var nok. Endnu en gang går de ni mexicanere på scenen til et sidste sæt ekstranumre.
Og så er det slut.
Da dj'ens toner dør ud, begiver de sidste sig ud i den lune sommernat.
Med trætte kroppe, men med et smil på læben.

Om Panten Rococ
Bandet Panten Rococ blev dannet i 1995 i Mexico City og har flere Europa- og USA-turneer og cd-udgivelser bag sig.
De har blandt andet optrådt på Roskilde Festivalen og spiller en energisk fusion, der strækker sig helt fra salsa til punk, men primært baseret på ska.
Bandet er igen pladeaktuelle og deres seneste udgivelse, hvor blandt andet den kendte mexicanske skuespiller og menneskerettighedsforkæmper Ofelia Medina medvirker, blev lanceret i maj i år.
Bandet har lavet mange hits hvoraf 'Marco's Hall' - dedikeret til subcommandante Marcos fra den zapatistiske bevægelse EZLN, 'Cœrame' og 'La Carencia' er blandt de største.

www.panteonrococo.com

Subcommandante Marcos
Subcommandante Marcos bærer altid den karakteristiske, sorte elefant-hue, så kun hans øjne kan ses. Huen er blevet et af zapatisternes stærkeste symboler. Den mexicanske efterretningstjeneste har i årevis forsøgt at afsløre Marcos' identitet - forgæves. Marcos selv siger:
'Marcos eksisterer ikke, han kom dødfødt til verden den 1. januar 1994'
Underforstået, da zapatisterne indledte deres væbnede oprør.
Overalt i verden har man fra oprørets start over internettet kunnet læse Marcos` på samme tid poetiske og provokerende kommunikeer, der er så kendetegnende for hele den zapatistiske bevægelse og dens måde at møde verden på.
Til daglig lever Marcos på lige fod med de andre kommandanter sammen med zapatisthæren skjult i bjergene og Lacandona-junglen.
Den stærkeste organisering, hvor da også de fleste af zapatisthærens kommandanter befinder sig, er hovedsagligt koncentreret i området omkring La Realidad, den vigtigste af zapatisternes kulturelle og politiske centre - de såkaldte Aguascalientes, der fungerer som vinduer mod omverdenen. Det er også her de fleste solidaritetsgrupper og journalister fra alverdens medier har mødtes med Marcos, når han har givet et af sine i rækken af utallige interviews.
Dette er ikke noget nyt for den mexicanske efterretning, hvorfor den militære oprustning er massiv i dette område.

Zapatisterne
Ejército Zapatista de Liberacin Nacional - Den nationale zapatistiske befrielseshær, også kaldet zapatisterne, er en indiansk oprørshær og bevægelse i Mexicos sydligste delstat Chiapas.
Zapatisterne har taget deres navn fra revolutionshelten Emiliano Zapata, som var en af lederne i den mexicanske revolution fra 1910. Zapata kæmpede for de fattige bønders rettigheder og en mere retfærdig jordfordeling.
Samtidig med at den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA (TLC som den kaldes i Mexico - 'Tratado de Libre Comercio') trådte i kraft den 1. januar 1994, og Mexico dermed officielt trådte ind i den såkaldte 1. Verden - oplevede landet denne nytårsmorgen et velorganiseret væbnet oprør fra zapatisterne - med indtagelse af en række vigtige byer i delstaten Chiapas, heriblandt las Margaritas, Altamirano, Ocosingo og San Cristbal de las Casas.
Med råbet YA BASTA (Nu er det nok!) og basale krav om jord, tag over hovedet, mad på bordet, sundhed og medicin, skoler og uddannelse, lykkedes det fattige indianske bønder at få sat Chiapas på verdenskortet og alverdens avisforsider - og zapatisternes kommunikeer dybt inde fra Lacandona-junglen kunne nu læses verden over via internettet:
'Vores mål er ikke at tage magten, heller ikke at indtage poster i en eller anden regering, eller at omdanne os til et politisk parti. Og vi har ikke rejst os for at blive spist af med hverken almisser eller kreditter. Vi ønsker ikke kontrollen over det mexicanske territorium og vi ønsker heller ikke at separere os fra Mexico. Vi spekulerer ikke i ødelægggelse og vi forsøger ikke at vinde tid. Vores primære krav er anerkendelsen af de oprindelige folk samt demokrati, frihed og retfærdighed' lyder det i nytårskommunikéet 1994.