19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rubens Orkster giver lige Nørrebro et løft

Rubens Orkster giver lige Nørrebro et løft

Lørdag, 09. juni, 2007, 00:00:00

Hvad Ruben Jacobsen så end får til morgenmad, må det ihvertfald være yderst inspirerende

af Ole Ree
Rubens Orkester er nærmest husorkester på indre Nørrebro i København. Og lige som bydelen, er der noget, der forandres og noget, der forbliver i sit gode gamle, vante gænge.
Hr. Jacobens tekster er solide og beholder troen på det gode, på sammenholdet, kærligheden, på freden, hyggen i kolonibaghaverne og til grillfesterne i gården. Men der ikke så meget nyt mellem, eller ovenpå linierne. Det er ikke opvarmet suppe fra de to forrige cd`er, men fra samme baggård.
Det gør ikke noget, for så kan man bedre fornemme udviklingen i det musiske på denne nye cd. For hér rykker det virklig.
Hvad Ruben Jacobsen så end får til morgenmad, må det ihvertfald være yderst inspirerende. Og hvis konen Dorte går og triller og kilder ham i ørerne med sin dejlige stemme, så skal der jo ske noget.
Nede i gården står bandet og trykker den af med besøg af Anne 'Multi' Eltard, der bare kan spille alle genre på sin magiske violin. Og det gør hun uafbrudt, især på andet nummer.
Bag hende står Maj El Baz med sin trompet, kastanjetter og giver Nørrebro et løft. Og pludselig sker der ting og sager. Man leger med rytmerne, smider synkoper op luften som jonglørkøller. Saxmanden Martin løber lige på femte sal under en solo, for der er altid god lyd på trapper.
Selve bandet: Pepsoe på trommer, Jørn på bas, Alfred på guitar, og ikke at forglemme Hr. og Fru Jacobsen selv på sang og guitar, kan være yderst tilfredse med denne cd.
Producer og tekniker Teis Frandsen har præsteret et gedigent stykke håndværk i Olufsen Record Studie. Som vanlig herfra ingen stjerner, men fem gode grunde til lave en skive mere.

Rubens Orkester.
Giv mig tre gode grunde. Olufsen Records.
www.rubensorkester.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur