Utroligt med den koncert, når man tænker på, at komponisten Beethoven selv betegnede sin symfoni fra 1806 som mere eller mindre hastværk

Den unge, smukke violinsolist Arabella Steinbacher var ubetinget dén. der tog stikket hjem under Symfonikoncert #4 i Tivolis Koncertsal i fredags.
Hendes fortolkning af Beethovens Violinkoncert i D-dur betød, at publikum råbte bravo og trampede energisk i gulvet for at kalde hende frem på scenen flere gange. Det gjorde, at hun udover kadencen - altså det frit fantaserende og improviserede afsnit til sidst som 'bekræfter' tonearten i hele symfonien - simpelthen måtte give et ekstranummer.
Utroligt med den koncert, når man tænker på, at komponisten Beethoven selv betegnede sin symfoni fra 1806 som mere eller mindre hastværk.
Den blev nemlig bestilt meget sent. Den ellers grundige og langsommelige Beethoven, nåede først få timer før førsteopførelsen at sætte de sidste noder på papiret.
Alligevel blev symfonien en stor succes, som dengang betød et ryk frem for hele solokoncert-genren. Bort fra det rene virtuoseri og frem mod en langt dybere dialog mellem solistinstrument og orkester.
Denne aften i Tivolis Koncertsal med Det Kongelige Kapel i 'fuld opstilling' bød også på Weberns Fem satser for strygerorkester og Brahms Symfoni nr. 2
En pragtfuld aften.

Symfonikoncert #4.Dirigent: Jesœs Lpez Cobos.Solist: Arabella Steinbacher.Webern: Fem satser for strygeorkester, opus 5 Beethoven: Violinkoncert i D-dur. Brahms: Symfoni nr. 2.