Den ærke-danske Inger Dam-Jensen og den iltre italiener Giorgio Casciarri formåede at hæve den banale historie ¤¤Lucia di Lammermoor¤¤ op til et eksistentielt psykologisk kærlighedsdrama

af Klaus Haase og Anders Fenger
'Æv! Skal vi nu ha` en vikar!'
Sådan var reaktionen ofte i skolen, når man ikke fik den forventede person ind til dagens optræden.
I Donizettis tragiske opera Lucia di Lammermoor var tenoren, der spillede den mandlige hovedrolle i det kulørte kærlighedsdrama blevet syg, og måtte afløses af Giorgio Casciarri. Men hvilken vikar denne aften på Gamle Scene på det Kongelige Teater i søndags!
Casciarri (som Edgardo) sang i første omgang sin ellers blændende modspiller Lucia (Inger Dam-Jensen) sønder og sammen. Med en lidenskab og glød, der ellers burde have slette betingelser i det kolde og forblæste 1500-tals Skotland, scenografien illuderede.
Lucia voksede dog med sikkerhed gennem operaen som den lidende kvinde, der skal tvangsgiftes med den rige Arturo (Bo Kristian Jensen), fordi det passer ind i familiens politiske interesser.
Endnu en gang ryger en kvinde ind i offerrollen!
De to elskende må ikke få hinanden. Et falsk brev stiller Edgardo i dårligt lys. Således lader Lucia sig modvilligt blive gift på grund af den omklamrende familie.
Lucias bror Enrico (John Lundgren) synger flot som den, der må lægge pres på søsteren. Resten af de medvirkende, ikke mindst koret, går elegant ind som medaktører i tragedien.
Lucia og Edgardo formår at hæve den banale historie op til et eksistentielt psykologisk kærlighedsdrama.
Lucia dræber manden, hun blev tvangsgiftet med. Herefter bliver hun sindssyg - denne tilstand udspiller hun med fantastisk indlevelse. Vanvids-scenen fik da også aftenens største bifald.
Da Lucia er død, må Edgardo begå selvmord. Familiens anger over tvangsægteskab og pengegrådighed kommer for sent.

Stående applaus
Iscenesættelsen er en raffineret og stemningsfuld minimalisme: På bagvæggen visualiseres den storslåede skotske natur i varierede farver. Enkelte rammer illuderer indendørs scener. Skæve gravstene understreger dyster stemning. Et blegt dansende par optræder stumt, spøgelsesagtigt gennem hele tragedien.
Det var en flot premiere. Publikums begejstring var enorm. Med stående applaus blev i særdeleshed Giorgio Casciarri. som Edgardo og Inger Dam-Jensen som Lucia hyldet for deres imponerende præstationer.
Egentlig er der ikke meget kontrovercielt i operaen, som bygger på den skotske forfatter Walter Scotts roman, der typiske for den tid handlede om umådelig romantisk kærlighed og personlig tragedie.
Scott er eller mest berømt for ridder-romanen Ivanhoe, men skrev interessant nok også en del romaner om den skotske kamp for uafhængighed af England.
Men det er der vist ikke lavet operaer over. Desværre.

Lucia di Lammermoor. Den Kongelige Opera. Gamle Scene. Iscenesættelse: Klaus Hoffmeyer. Scenografi og kostumer: Birgitte Mellentin.
Frem til 10. juni. www.kglteater.dk