Jørgen Leth er og bliver (trods alt) en af de mest progressive mennesker fra avant-garde miljøet i København. Lige fra dengang i 1960`erne til i dag. Altid en oplevelse i sig selv

af Anders Latif
Jørgen Leth er manden, der i alle tænkelige medier står bag diverse genialiteter. Derfor er tilnærmelsen og mødet med en af de mest progressive mennesker fra avant-garde miljøet i København i 1960`erne til i dag, altid en oplevelse i sig selv.
Ingen undtagelse den 25. april i Amager Bio i København.
Han kan se sig stolt tilbage - tilbage på en karriere med massevis af digtsamlinger og kortfilm på samvittigheden, som poetisk cykel-kommentator, ambassadør i Haiti og nu som spoken word- artist.
For tiden er han i gang med at turnere med et band - et længere projekt, der har til formål at komponere musik til nogle af hans digte.
Digtene bevæger sig indenfor rammerne i et nøgternt deskriptivt, hverdagsagtigt og minimalistisk univers. Med filmiske virkemidler og redskaber, som komposition i digtene.
Musikken læner sig op ad den funky storbyjazz, fortolket i en moderne kontekst og med en masse synthede lydeffekter.
Under showet i Amager Bio kom vi selvfølgelig til den mere erotiske zone. Herunder det mere voldsomme Tef beauf-digt.
Men alligevel formåede musikken desværre ikke at hæve sig og virkelig støtte digtningen eller opfattelsen af dem og følelserne omkring dem.
Som Jørgen Leth-entusiast er det en skam, at der er så lidt digtning og så meget musik, hvor Leth ikke læser op.
I midten af settet sad Jørgen Leth alene og læste sine punch-line-digte, hvilket fungerede fint, sædvanen tro.
Især en sætning fra en af Jørgen Leths digte står printet i hukommelsen: Friheden til at gentage sig selv...

Jørgen Leth m. band. Amager Bio den 25. april.