King Of Leon. Because Of These Times - Jazz Kamikaze. Travelling at the speed of sound. Stunt Records - Hatesphere. Serpent smiles and killer eyes
af Sune Hundebøll
Danske Hatesphere er ude med en nye cd. Titlen er Serpent smiles and killer eyes og det er heavy-metal med fart over feltet.
Hatesphere er ikke super-originale eller nyskabende. Musikken er varieret. Og der er spilleglæde og gang i den fra start til slut. Albummet er en udmærket plade for folk med hang til headbanging.
Serpent smiles and killer eyes er bandets femte studiealbum. Musikken er en tung og en opdatering af klassisk trashmetal fusioneret med elementer fra 90`ernes death metal. Fodpedalerne er presset i bund og der er tæsk til stortrommen. Det er dejligt!
Hatesphere. Serpent smiles and killer eyes. SPV/Target Distribution. Udkom 30. april.
King Of Leon
af Laurids Hovgaard
De er unge sydstatsrockere, der trods sin unge alder, netop nu har udsendt sit tredje album. De tre præste-brødre, samt deres fætter, udgør tilsammen King Of Leon.
De blander den stramme engelske retro-rock med The Strokes og Artic Monkeys med den mere løse og bragende amerikanske tradition.
For selvom Kings Of Leon på ingen måde har genopfundet rock`n`roll-musikken, har de på 'Because Of These Times' sparket gevaldigt til rockmusikken med Caleb Forrowills primale, skringre stemme og en stilsikker, beskidt basgang gennem hele pladen.
Samtidig er det rart, at de på tekstsiden har skruet ned for de religiøse undertoner, så man kan nyde musikken uden at få en bitter smag i munden.
King Of Leon. Because Of These Times. Sony BMG.
Jazz-kamikaze
af Ib Olsen
I 2005 kom Jazz Kamikaze`s deres første cd. Den anden cd fortsætter ud af samme spor.
Gedigen fusionsjazz spillet med stor energi og gå-på- mod. Ingen standars - men måske bliver cd`ens fjerde nummer Everest det engang.
Jazz Kamikaze spiller semi-akustisk jazz med speederen i bund.
Marius Neset,TS, Morten Schantz, keyb., Daniel Heløy Davidsen, Guitar, Kristor Brødsgaard, bas og Anton Eger, trommer.
Jazz Kamikaze. Travelling at the speed of sound. Stunt Records.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278