17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ferry goes Dylan

Ferry goes Dylan

Torsdag, 19. april, 2007, 00:00:00

Bryan Ferry løfter dig op over jorden, så vi får set på verden lidt fra oven. Tiltrængt

af Kasper Larsen-Rothmeier
Hvem skulle ellers?
Ja, Bryan Ferry rammer lige rent ind med sine fortolkninger af Bob Dylans melodier. Han gør det med ubetinget respekt for de originale indspilninger. Og samtidig formår han at forny numrene.
det er svært at komme på andre Dylan-fortolkninger, der gør det så godt. Specielt, All along the watchtower går op i en højere enhed, når den gamle forsanger fra Roxy Music lader sin helt egen, specielle stemme flyde sammen med musikken til en højere enhed. Og dét med en sound, der ikke er hørt siden Hendrix indspillede sin fortolkning af nummeret.
Jeg synes nu altid der har været lidt 'dylansk' over Ferry`s stemme. Han har den lidt gnækkende sound, der skal til for at kunne fotolke Dylan så det bliver troværdigt.
Dette er til stor skuffelse ikke et dobbelt album. Det kunne sagtens forsvares.
Mundharpen på nummeret 'Gates of eden' lyder som taget ud af en western. Den skriger på den fede, dæmpede måde, den får dig til at flyde ind i musikken. Og Ferry løfter dig op over jorden, så vi får set på verden lidt fra oven.
Det er tiltrængt i en tid, hvor mange er begyndt at råbe efter protest og holdning i musikken igen.
Lad dette album og ikke mindst, 'Knockin` on heavens door' være en kilde til eftertænksomhed..
Albummet må gøre Bob Dylan stolt.

Bryan Ferry.Dylanesque.
Virgin Records. 2007.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur