¤¤Vømmøl¤¤ stod i 1970`erne for et ubestikkeligt engagement og blev mange nordmænds ¤¤politiske fædreland¤¤. Det unge band ¤¤Vømlingan¤¤ vil nu gennemføre et sandt generationsskifte
af Per Warming
Ja, Norges svar på Røde Mor og Hoolabandoola.
Dét er det nærmeste, jeg kan komme en karakteristik af den legendariske 'Vømmøl Spelmanslag' for en dansker.
Og reaktionen er gerne overrasket velvilje, lidt ligesom: 'Tænk, er der også politisk sang i Norge!'
Men ikke alene er der politisk sang i Norge, der er politisk sang med perspektiv ud over det, vi kender fra Røde Mor og Hoolabandoola.
Jeg vil vove den påstand, at vores norske 'lillebror' i mange henseender har noget at lære os.
Så kom til Laboratorium for Politiske Viser i København på torsdag den 12. april og hør mere.
Her vil 'Vømlingan' føre det legendariske Vømmøl Spelmanslag gennem et generationsskifte og Øyvind Rauset og Amund Bjønnes fra Nye Skalder i Oslo tegner den politiske sangs Norges-kort.
Foruden egne viser byder de på blandt andet på Sinclair-visen fra 1700-tallet, Rudolf Nielsens 'Gategutt' og Lillebjørn Nielsen.
Vadmel
Dengang i begyndelsen af 1970`erne, da Troels Trier skrev sange til 'Røde Mor', da Jesper Jensen skrev sange til 'Agitpop' og Afzelius og Wiehe skrev sange til 'Hoolabandoola', dengang skrev Hans Rotmo sange til den progressive visegruppe Vømmøl Spelmanslag, hvor han også spillede fele, tamburin og lurk (!?)
Gruppen bestod af fire musikere fra studentermiljøet på Universitetet i Oslo, Blindern. Trøndelag er landet omkring Trondheim og 'vømmøl' betyder 'vadmel' på trøndersk dialekt.
Hans Rotmo voksede op her, og hans sange tegner et fiktivt univers 'Vømmøldalen'.
Det er ikke en nostalgisk hjemstavns-idyl, snarere en verden, der er tydelig. Her stod Sagbruksmester Gyldentand overfor 'fjorten arbeidsdøktika manna!med standpunkt ti sin stand'.
Her blæste den 'blå, blå vind' så folk flyttede fra Vømmøldalen til den sydlige nabokommune Porselen, vækst-center med Europavej og industri.
De tre LP`er blev solgt i vældige oplag. Vømmøl stod for et ubestikkeligt engagement og blev mange nordmænds 'politiske fædreland'.
Nationale bevægelser
1970`ernes politiske sang i Norge åbnede vinduer mod Vietnam-bevægelse og 68-oprør, men der var også andre vinduer.
Til forskel fra de fleste andre nationer, der blev selvstændige i 1800 og 1900tallet, var det ikke by-middelklassen, der stod i spidsen for den nationale bevægelse i Norge. Det var fjeld- og fjordbønder, der var basis, og bevægelsen blev styret gennem folkehøjskoler og kommunalpolitikere.
Deres kultur har i usædvanlig grad præget norsk selvforståelse og gjort det usædvanlig svært for den højere middelklasse at sælge sit favorit-projekt, den topstyrede europæiske stormagt, i Norge.
Den første modstandsorganisering mod EF begyndte allerede i 1960`erne i arbejderbevægelsens NATO-fjendtlige fløj.
Men da spørgsmålet for alvor kom på dagsordenen i 1972, trådte fjeld- og fjordbønderne til, og gjorde deres organisation til modstandsbevægelsens økonomiske rygrad.
Blandt andet opkrævede man en særlig 'modstands-skat' på mælk. Skønt stat og erhvervsliv stod sammen for et ja til EF vandt nej`et i 1972 - og gjorde det igen i 1994 med omtrent samme organiseringsform.
Gennembrud
Sommeren 1970 greb en gruppe fjeldklatrere og Gandhi-inspirerede filosoffer, støttet af lokalbefolkningen, til civil ulydighed i forbindelse med kraftudbygningen ved Mardøla på Vestlandet.
De tabte, men det blev et gennembrud både for direkte aktion og for bevidsthed om sammenhæng mellem miljø-ødelæggelse, centralisering og urbanisering, der blev drevet igennem af norsk og international kapital.
Også den lignende aktion ved Alta i Nord-Norge i begyndelsen af 1980erne tabte den konkrete sag, men vandt - for så vidt som den etablerede handlings-rum for folkelig modstand og skabte bevidsthed om samerne og andre oprindelige befolkninger.
Vømmøl blev både det maoistiske AKP-ml`s og fjeldbøndernes fædreland.
For en nutidig dansker, der er fristet til at opgive enhver fornuftig tale om det nationale, fordi det for tiden koloniseres af Dansk Folkeparti og kulturministeren, er det nok en eftertanke værd
Norden på dagsordenen. PH-cafeen, kl. 20, torsdag 12. april. Halmtorvet, København.
www.viselaboratorium.dk.
Velge Du Ein Klasse Å Kjemp ForTekst/mel.: Hans Rotmo en gang i 1970`erne.For hvert blad, du river af kalenderen,så kommer du nærmere og nærmere tilEn tegning på den nøgne væg av et blodbestænket hagekorsDet er kapitalismens væsen, til slut at æde sig selv op Og mobilisere sidste skanse med nazister og andet snavsVælger du en klasse at kæmpe forEller tænker du mere på din egen stil?Står du støt ved din røde faneEller trisser du rundt i tvivl?For hvert blad, du river av kalenderen,så lukker en fabrik sin dørKapitalismen er atter i krise - vi kender det godt fra førDet er kapitalismens væsen, at stikke kæppe i egne hjulOg skyde skylden på en pakistaner eller en jøde eller nogen, der er gul(Trio)Og spidserne i Kreml og Pentagon,de slås for profitDe får deres eftermæle noteret i en regnskabsbog under kreditDet sker ikke kun i Chile, det sker ikke kun i PragDet sker her hjemme i Norge, ja midt i vor egen dagDet nytter ikke at lukke øjnene, det nytter ikke at lukke nogen dørHvilken side står du på, når folk kommer til dig og spør:Vælger du en klasse at kæmpe forHans Rotmo/Vømmøl Spelmanslag
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















