17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Øjne der fryser, fordi sjælen er kold af rædsel

Øjne der fryser, fordi sjælen er kold af rædsel

Onsdag, 14. marts, 2007, 00:00:00

Fotografier fra en rå verden, taget af en der ikke betragter sig selv som photograf med stort H (h`et = Hasselblad, hoffet, herrefolk)

af Ole Ree
Christoffer Troelsgård ser med øjne der fryser, fordi sjælen er kold af rædsel, over det mennesker udsætter hinanden for, og ikke forøger at skjule. Som fredsvagt i Palæstina oplevede han, hvordan Israel er hamrende ligeglad med at hele verden kan se den mur, og det den gør.
Væggene på Cafe Blågårds Apotek i København er vant til lidt af hvert, og her passer Christoffer Troelsgård fint til et observerende publikum, der respekterer de mest basale rettigheder for fred og frihed.
Styrken i Christoffer Troelsgårds fotografier er ikke de store armbevægelser og widescreen-vinkler af solnedgange bag månen. Det er det enkle, umiddelbare og nære, der kryber ind bag øjenlågene og brænder sig fast til den hæslige billledserie af meningsløs og unødig død, der desværre er rullet over skærmen alt for længe. Også før den blev opfundet.
Fotografier stopper ikke noget, men kan vise det der skal stoppes. Billedet med skiltet af - håndgranater tilladt, mennesker forbudt - er en grotesk påmindelse om et folks totalt forskruede og afsporede tankegange, der ellers skulle være så tæt på den guddommelige lykke, men åbenbart ikke er det alligevel.
Dette billede kan desværre kun ses her og på krotekets hjemmeside.
Om Christoffer Troelsgård vil føre indtrykket af sin udstilling i den retning, er uvist, men da ingen kan, eller burde styre andres mening, er der smuttet en åben selvstændig vinkel med i kameraet.
Tryk avler altid modtryk, og selv et blidt, vaklende strejf på kameraets udløserknap, kan give uventede reaktioner, og det er vel også det, der forventes af både fotografen, og publikum.
Som vanlig herfra ingen stjerner, men fem solopgange bag månen.

Christoffer Troelsgård, fotografisk udstilling marts 2007, Cafe Blågårds Apotek, Blågårds Plads, København. www.kroteket.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur