Tekst og melodi Carl Henrik Hansen.

I en hver krig er barnet altid en sikker taber. Sangen beskriver et moderne militært natangreb på en by et sted i verden, set med barnets øjne
Himlen er så rød mormed mange sole pådet lyser og det glimtersom tusind stjerner småse ! de kysser himmelensom var det stjerneskud.Men kære mor så sig hvorfordu ser så bange ud Hvis du græder mereså græder jeg med diglad mig få din hånd morog tryk dig ind til miger det gud som der er vredja! undskyld at jeg spør'for himlen kommer ned mod osså nær som aldrig før Angst hun griber barnetog trykker i sin favnventer på han soverog hvisker ømt hans navnrammes af granatens splinthun kalder på sin gudog knuger barnet ekstra hårdtmens' livet rinder ud Morgensolens strålerde lister stille indlader lyset spillepå drengens blege kindvåde øjne stirrer tomtbegriber ikke sporhan knuger ømt og inderligtden byldt som var hans morFredens blomst den vokserpå blodsbesudlet jordbredes som et tæppeog skjuler krigens sporFanden gemt bag blomsterløvhan hygger sig og lerog venter så tålmodigt påden næste gang det sker