I lørdags var der Melodi Grand Prix-finale på DR-tv. Som ved mange andre underholdningsprogrammer afgjordes den ved direkte seer-demokrati

af Kjeld Stenum
Det var noget med en otte-ti klik på mobiltelefonen, så var man med til at afgøre et resultat, der blev offentliggjort på fjernsynsskærmen meget kort tid efter, at sangene var blevet præsenteret.
Hvor er det altså nemt. I dag er det så nemt, at selv en teknologiforskrækket forstening som undertegnede kan finde ud af det!
Tænk! På den måde kan jeg få medindflydelse på, hvem Danmark sender til Finland i Melodi Grand Prix, hvem der skal vinde Stjerne For En Aften, hvem der skal stemmes ud af Big Brother, og tusind andre fascinerende ting. Det er næsten, som havde jeg medindflydelse på mit eget liv. Næsten. Eller hvad?
En gang imellem kan jeg ikke frigøre mig fra den tanke, at når selve beslutningsprocessen er så simpel, hvorfor skal den så kun bruges på tandløs underholdning?
Jeg kunne godt tænke mig at have direkte medindflydelse på, om Danmark skal deltage i USA`s besættelse af Irak, for eksempel, eller på, om det skal være kriminelt at beskytte sig imod gule fagforeninger på arbejdspladserne, eller på, om huspriserne virkelig skal have lov til at bevæge sig så ukontrolleret, at den danske befolkning sønderdeles af det, mens bankdirektørerne kan gnide sig på maveskindet.
Men sådan nogle ting laver man ikke seerafstemninger om. De er for seriøse. Vi er ikke ansvarlige nok og ikke kloge nok. Det er kun eksperterne inde på Christiansborg, der har overblik nok og er fremsynede nok til at tage sig af dem!
Nu ved jeg godt, at de 'eksperter' derinde de er folkevalgte, og der er derfor er en del, der mener, de i en eller anden indirekte forstand også udtrykker folkeviljen.
Til det synes jeg, der er to ting at sige: For det første kan jeg ikke forstå, at hvis det virkelig er folkeviljen, det drejer sig om, og når nu det direkte demokrati er blevet så simpelt, og vores parlamentariske systems indirekte demokrati jo dog uomtvisteligt er et mere omstændeligt og mindre direkte udtryk for folkeviljen, hvorfor skal vi så nøjes med det indirekte udtryk?
For det andet så synes jeg, der kan stilles mange spørgsmål til, om selve det, at vore politikere er folkevalgte, nu også er tilstrækkeligt til at sikre, at det i det hele taget er en folkevilje, de bringer til udtryk.
Det kræver, at man er indbidt karrierefikseret og parat til enorme moralske kompromisser, hvis man vil have indflydelse der, hvor det tæller. I en del af de tunge partier afgøres kandidatopstilling ikke engang af medlemsdemokrati.
Jeg ved dog selvfølgelig godt, at Socialdemokraternes Helle blev valgt ved urafstemning blandt medlemmerne, sådan som det også praktiseres i nogle venstrefløjspartier. Men allerede det moralske kompromis, der ligger i at skulle tilslutte sig den socialdemokratiske partimaskine og underlægge sig det partis disciplin for måske en dag ad åre at få lov til at sidde med ved bordet til en eller anden mindre betydende landspolitisk beslutning!.jeg gyser!
Ikke alle professionelle politikere hedder Karen Jespersen, men man skal have en rem af Karen Jespersen for at blive professionel politiker. Jeg forstår egentlig godt, at unge mennesker ikke gider de kompromisser, og jeg tror, det er meget forkert at læse det som mangel på politisk engagement.
Og hvis nogen så vil svare, at vore politikere da heller ikke skal bringe folkeviljen til udtryk, fordi politik i dag er for indviklet en gesjæft til, at almindelige folk har indsigt og overblik nok, vil jeg godt spørge: Jamen, hvorfor skal vi så i det hele taget vælge vore politikere?
Hvorfor gør vi det ikke simpelthen til et professionelt erhverv for universitetsuddannede cand. scient.`er? Det ville da være en slags konsekvent holdning, i det mindste.
Men personligt tror jeg nu ikke på den med, at vi er for uansvarlige og uoplyste til at sidde med ved bordet. Det kan godt være, man kan pege på den ene og den anden opinionsundersøgelse, der afslører, hvad vi ville opfatte som uansvarlige holdninger, der helst ikke burde forfremmes til politiske beslutninger.
Men hvorfor skulle vi dog rende rundt og udvikle ansvarlige holdninger, når vi alligevel intet samfundsansvar kan få? Man må tænke på, at hvis vores politiske beslutningsproces foregik ved direkte demokrati i stedet for sådan som i dag, så ville der jo meget hurtigt udvikle sig en helt anden ansvarsbevidst kultur omkring politik, processen ville blive en helt anden.
Nej, vi har ikke alle sammen overskud til at tage stilling til alt muligt, når vi kommer trætte hjem om aftenen. Så de fleste af os ville nok begrænse os og prioritere kraftigt, når vi skulle vælge de afstemninger, det var os mest magtpåliggende at deltage i. Og somme tider ville vigtige beslutninger blive truffet af de hyperaktive tordenskjolds soldater med særlig meget overskud til at være aktive. Og måske derfor blive forkerte.
Men så ville flertallet nok hurtigt blive så trætte af de uheldige konsekvenser, at de prioriterede anderledes næste gang.
Jo, Grand Prix og Stjerne For En Aften! Men politik får vi ikke lov til at tage ansvar for. Vi er ikke eksperter i, om vore unge knægte skal lade sig lokke til Irak og slå ihjel og lade sig slå ihjel for Bush.
Vi er end ikke eksperter i vore egne liv. De er klogere på de ting inde på Christiansborg. Eller også er vores samfund slet ikke til for vores skyld, men omvendt er det os, der er til for samfundets magthavere.