Den populære tv-serie ¤¤Desperate Housewives¤¤ har fået en ligeså forudsigelig og traditionel lillebror på det store lærred. Filmen hedder ¤¤Little Children¤¤ og er Oscar-klar

af Jesper Fink
Den unge Ph.D-studerende mor, Sarah (Kate Winslet), kan ikke finde sig til rette med de utålelige forstadshusmødre, der sidder på legepladsen dag ud og dag ind og udveksler ligegyldigheder.
Derfor er er hun mest af alt lettet, da hun fryses ude af kliken efter ganske uskyldigt at have kysset den unge, veltrænede far, Brad, lige foran gyngestativet.
Resten af filmen kan man stort set gætte sig til. De to forsigtige turtelduer begynder (meget) langsomt at have en affære, og som bekendt går den ikke i længden, når ens nabolag er ligusterhelvedet par exellance.
Udover Sarah og Brad følger man også deres respektive ægtefæller, de ulidelige naboer, den tidligere sexforbryder Ronnie (spillet af en Oscar-nomineret Jackie Earle Haley), samt dennes plageånd, den ubehagelige eksstrømer Larry. Og selvfølgelig samles alle trådene fint op til sidst. Bare rolig.

Maskinstrikket historie
Nøjagtig som i Tv-serien 'Desperate Housewives' er formålet med 'Little Children' at kradse i den sukkersøde forstadsfacade og afdække den råddenskab, som de tilsyneladende mest velfungerende mennesker bærer rundt på. Et aldeles uoriginalt udgangspunkt, men ligesom serien er den faktisk utroligt godt lavet. Ikke én replik falder ved siden af, og både karakterer og handling er så naturlige, at de glider ned, før man når at tænke på at synke.
Også rent æstetisk er ligheden med amerikanske tv-serier slående, hvilket dog ikke er en kompliment til en biograffilm. Men dette hindrer ikke filmen i at være yderst effektiv og en typisk Oscar-kandidat. Plottet er medrivende, og forudsigeligheden et grundlæggende princip, hvor man når at krumme tæer i god tid inden de intense situationer opstår.

Spillefilm i tidsnød
Faktisk er filmens største problem, at den ikke er en tv-serie. Mod slutningen sidder man med indtrykket af, at denne historie snildt kunne være fortsat et par afsnit endnu.
Instruktøren Todd Field forsøger simpelthen at berøre for mange temaer til det rigtig kan blive interessant på to timer.
Hele forstadstematikken med utroskab og sladder får man bedre serveret med 'Desperate Housewives', ligesom Kevin Bacons 'The Woodsman' (2004) genialt skildrer en sexforbryders tilbagevenden til samfundet, hvilket der bare ikke er ordentlig tid til i 'Little Children'.
Det er med andre ord lidt for tydeligt, at filmen er bygget over en (længere) roman af samme navn. Det litterære forlæg giver sig til udtryk i en malplaceret alvidende fortællerstemme, der belærer os om karakterernes følelser og tanker, når nu der ikke har været tid til at vise os scener, der kunne give os det samme indtryk.
'Little Children' er som sådan ikke nogen mislykket film, men man må for guds skyld ikke forvente noget, der blot er i nærheden af Sam Mendes` mesterværk 'American Beauty' (1999).
Mest af alt virker filmen som en manifestering af det triste faktum, at der i dagens USA er flere penge i tv-serieindustrien end i Hollywood.
Too bad, men lur mig om ikke denne film vinder en enkelt Oscar den 25. februar...

Little Children.
Instruktør: Todd Field
Med Kate Winslet, Patrick Wilson, Jackie Earle Haley.
Premiere i dag.