¤¤Vi er ikke terrorister, men vil vil give Jer et brag af en koncert!¤¤ Med disse ord åbnede Outlandish koncerten torsdag aften i Ungdomshuset i København
af Anders Fenger
En koncert, der markerede, at endnu et af landets store bands helhjertet har valgt at støtte kampen for at bevare Ungdomshuset.
Michael Simpson, Savage, Rose Baby Woodrose og Trentemøller er blandt de danske bands, der tidligere har støttet op ved at optræde for Ungeren.
Politik
Trioen Outlandish og dets backingband, Gypsies, gav fuld gas og gav som lovet et brag af en koncert, hvor især de politiske budskaber rungede i den gamle, historiske arbejderbygning på Jagtvej.
'I har retfærdigheden gemt i Jeres hjerter. Tro på det', opfordrede Waqas Qadri fra scenen til stort applaus fra det fortrinsvis unge publikum, hvoraf alle sang med på omkvædene i sange som Aicha, Guantanamo, I Only Ask Of God, Walou, Kom Igen samt en sønderrivende smuk Man binder os på mund og hånd, der er en velvalgt sang, der sagtens kunne dedikeres til dagens politikere i deres terrorisme-paranoia..
Frihed
Det var tydeligt, at bandet på grund af publikum og rammerne for koncerten helt frit kunne udtrykke sine føleleser og politiske tanker.
'Selvfølgelig skal Ungdomshuset bevares', råbte Isam Bachiri, og tilføjede retorisk, 'Hvis Jesus en dag kom herind, hvad tror I så han ville vælge; Ungdomshuset eller Faderhuset?'
Outlandish beviste, at koncerter med stor sammenhæng mellem introduktione mellem sangene og selve de musiske udfoldelser, er ekstremt vigtig for helhedsindtrykket.
Og at når kunstnere føler sig fri for penge, reklame og kommercielle interesser, giver de los og udtrykker sin mening.
Godt gået, Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Qadri.
Outlandish og Gypsies. Ungdomshuset, Jagtvej 69, Kbh. N torsdag. Arrangeret af Antifascist Culture Club.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278