Den 12. december 1863 fødes den verdenskendte norske kunstner Edvard Munch i Ådalsbruk. Edvard er nummer to i en søskendeflok på fem, der alle er kommet til verden indenfor knap seks år
Moderen er syg af tuberkulose og dør allerede i 1868. Børnene selv er også svækkede og sygelige, og deres tilstand bliver ikke bedre, da familien flytter til hovedstaden Kristiania (i dag Oslo), hvor faderen bedre kan finde arbejde.
Den hårde opvækst og den strenge kristne opdragelse, han modtager i hjemmet, sætter sine spor på den unge Edvard, både fysisk og psykisk. Han er ofte syg, formodentlig maniodepressiv, og må i 1880 opgive sit studie på teknisk skole, hvor han læser til ingeniør. I stedet kaster han sig over maleriet og søger ind ved den Kongelige Kunst- og Designskole i Kristiania, hvor han bliver undervist af nogle af tidens fremmeste kunstnere blandt andet den naturalistiske maler Christian Krogh.
Fra starten bliver Edvard Munchs stil dog mere præget af post-impressionisme og symbolisme, selv om malerhåndværket stadig bærer præg af naturalismen. I denne periode er Munch tæt knyttet til den såkaldte Kristianiaboheme, der bygger på kunsten som et middel til personlig selvransagelse.
Fra sin opvækst bærer Munch en tung byrde af personlige konflikter og melankoli, som han forsøger at bearbejde gennem sine billeder, hvis temaer ofte kredser om kvinden, døden og synden.
Efter at have opholdt sig i Frankrig i tre år på et statsstipendiat samler Munch i 1892 alle sine værker på en stor udstilling i Kristiania. Udstillingen vækker stor opmærksomhed og bliver af det tyske kunstnerforbund inviteret til Berlin. Her vækker Munchs billeder dog så stor forargelse, at udstillingen bliver lukket af Berlins reaktionære borgerskab efter bare én uge. Skandalen fører til en splittelse af Berlins kunstnerforbund, og således opnår Munch sit internationale gennembrud.
I 1890`erne arbejder Munch især på billedserien, der bliver kendt som 'Livsfrisen', hvor blandt andet hans mest berømte maleri, 'Skriget', indgår.
Senere i sin karriere opnår Munch en større fred med sig selv og begynder at åbne sig imod verden omkring ham. Han begynder at interessere sig for arbejderklassens vilkår og kampe og arbejder nu med store formater til udsmykning af det offentlige rum som modsætning til borgerskabets sofastykker. I 1929 skriver han til den svenske museumsdirektør Ragnar Hoppe:
'Nu er det arbejdernes tid. Mon ikke kunsten atter vil blive alles eje - og atter få sin plads i de offentlige bygninger på store vægflader?'
Edvard Munch dør i 1944, som en af nordens mest anerkendte billedkunstnere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278