Sonja Richter og Ghita Nørby stråler som Blanche og Marie. Lad tankerne vandre inspireret af ordene og gestikken, så får du en sjælden god oplevelse som moderne menneske

af John Bruun
Der er rigtige, dejlige, levende mennesker på Betty Nansen Teatret, hvor ensemblet med Sonja Richter og Ghita Nørby i spidsen tager endnu et spændende livtag med menneskelivets gåde.
Det er ikke let tilgængeligt, men det fungerer godt som teater. Lad være med at lede efter den røde tråd, selvom den nok skal være der.
Lad i stedet tankerne vandre inspireret af ordene og gestikken, så får du en sjælden god oplevelse som moderne menneske, hvor du igen kan tillade dig at undre dig over menneskelivets gåde.
Det fungerer, fordi skuespillerne med Sonja Richter og Ghita Nørby i spidsen som Blanche og Marie spiller, så deres indre kraftværkers energi stråler langt ud over scenekanten. Præcist og facetteret spil.
Det er historiske personer, der er på scenen. Marie Curie var frontkæmper i den videnskabelige revolution i begyndelsen af det 20. århundrede, som gjorde den rationelle videnskab til den nye tids religion.
Blanche Wittmann var forsøgsperson for en professor Charcot, der forskede i diagnosen hysteri, som kvinder i tusindvis fik stillet på den tid.
Senere blev hun Marie Curies veninde og offer for hendes eksperimenter med det radioaktive stof radium, som ender med at tage livet af hende.
I drømme-universet, hvor hele spillet foregår, færdes også psykoanalysens fader, Sigmund Freud og Jane Avril, danser og prostitueret med en traumatisk fortid, som også er diagnosticeret hystade.
Deres skæbner krydser ind og ud mellem hinanden med spring i tid og rum.
På teatrets scene med klassisk skråt gulv formet som en enorm spalte, der giver spillet dybde og rummet energi. En sprække til indsigt. Et skød til fødsel eller varm hengivelse.

Nysgerrig
Blanche har sin spørgebog. Et lille gult hæfte med livs-vigtige spørgsmål. Som videnskabsfolkene, der omgiver hende, tager hun ingenting for givet. Nysgerrigheden er intakt.
Hun er omdrejningspunktet og katalysatoren for de energier, der ikke kan studeres i et mikroskop eller opbevares i et reagensglas.
Hvad er atomvægten af kærlighed? Her må videnskaben give fortabt og alligevel er det, når alt kommer til alt, kærligheds-vægten, som kan få selv Marie Curie til at flyve og vægten af kærlighed, som kan tynge den personlige verden ned i et sort hul, når ying bliver til yang.
'Kærligheden er at kunne dele sit mørke med en anden', får Per Olov Enquist Marie til at sige.
Alle virker mest af alt afhængige af og styret af behovet for at være elskede eller i mangel af det så i hvert fald anerkendte. Være en del af det sociale net mellem mennesker der betinger menneskeligheden og menneskehedens videnskabelige frembringelser og landevindinger.
Det er i det indviklede spil energi frigøres og bindes - og det er her naturvidenskaben og de sociale videnskaber vikles ind i hinanden.
Det er noget af det stykket handler om. Et stykke til inspiration og eftertanke med dejligt mange løse ender.

Blanche & Marie. Af Per Olov Enquist. Medvirkende: Sonja Richter, Ghita Nørby, William Rosenberg, Flemming Enevold, Susanne Breuning. Instruktion: Peter Langdal. Scenografi: Karin Trille Høy. På Betty Nansen Teatret i København indtil 2. februar