Et forsøg på at forstå ondskaben som noget i sig selv. Løsrevet fra materielle ydre omstændigheder

af John Bruun
Lotte Arnsbjerg debuterer som dramatiker i På Teatret Ved Sorte Hest med historien om en morderske fra Enghavevej, der tjente penge på at dræbe spædbørn.
Tænk engang. Fra 1913-1920 dræbte Dagmar Overby ni spædbørn. Otte af børnene havde hun mod betaling fået i sin varetægt af fattige mødre, der af en eller anden grund ikke så sig i stand til at tage sig af deres nyfødte. Det ene barn var hendes eget.
Ved en senere retssag blev barnemordersken fra Enghavevej på Vesterbro dømt til døden.
Det må have været gefundenes Fressen for datidens journalister af Ekstrablads-afarten.
Historien om en mo(r)der har Lotte Arnsbjerg skrevet på baggrund af dette virkelige drama.
De sociale omstændigheder, der fører til tragedien, er ikke en del af teaterstykket. Det er skruet sammen som et psykologisk drama, hvor en journalist, spillet af Lotte Arnsbjerg selv, forsøger at forstå historien og forstå sig selv ved at forske i udåden.
Med jævne mellemrum er der flash-back til den virkelige historie, hvor vi møder mordersken, som er blevet total kynisk og følelseskold. Nogle grotesk overfladiske embedsmænd, en dum, dorsk ægtemand, der ustandselig bliver sat til at fjerne forladte barnevogne og en karikeret psykiater, samt en spastiker, der på overnaturlig vis skal give de døde børn stemme.
Stykket er vist et forsøg på at forstå ondskaben som noget i sig selv - indre drifter mod at gøre sig almægtig eller udføre det ekstremt forbudte i hemmelighed, ikke uden seksuelle undertoner - løsrevet fra materielle ydre omstændigheder.
På mig virker det som et ambitiøst, men fortænkt projekt.
Godt skuespilleri, men uden det lykkes at servere nogle klare pointer, som kan provokere til eftertanke eller skabe ny indsigt.

Historien om en mo(r)der. Af Lotte Arnsbjerg. Medvirkende bl.a.: Beatrice Seedorff, Lotte Arnsbjerg, Stephan Pollner.
Iscenesættelse: Carsten Bang. På Teatret Ved Sorte Hest indtil 16. december.