17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Studenterhuset i Ålborg i rytmernes vold

Studenterhuset i Ålborg i rytmernes vold

Torsdag, 30. november, 2006, 00:00:00

Vincent Van Go-Go og Slow Train Soul styrede for vildt

af Teresa Pallesen
Studenterhusets café i Ålborg er til daglig hyggelig og meget hjemlig for mange. Men lørdag var den, som så mange gange før, forvandlet til en koncertsal. Og denne aften stod pladeselskabet Varano for underholdningen.
Vincent Van Go-Go var et af de fire navne på programmet denne aften. Er du til fed vokal med masser af gode danserytmer, så er dette lige sagen. Der er noget over dette band, der bare får en til ikke at kunne sidde eller stå stille.
Hele caféen gyngede i takt med deres bankende rytmer. Og forsangeren, Johs Nørrelykke, har en fantastisk stemme. Og en fantastisk evne til at stå på scenen. Der var ingen tvivl om, at han ejede den scene og hele publikum.
Vi dansede glade rundt og fulgte hans mindste vink. En fantastisk evne, der ikke er mange, der har. Altså en fantastisk koncert og et band, der simpelthen ikke kan andet end anbefales.
Efter Vincent Van Go-Go gik Slow Train Soul på scenen. Tre kvinder, der bare kunne synge. Og en dj samt en forsanger, der bare kunne fyre den af på en scene.
Jeg blev helt blæst væk af hendes udstråling og charme. Hun formåede at få alle i publikum til at tro, at hun kiggede lige præcis på én - trods scenen kun var hævet en meter over jorden.
Deres musik var soul, funk, rap, og der var endda lidt dancehall over nogle af numrene.

Studenterhuset, Ålborg. Lørdag. Vincent Van Go-Go, Slow Train Soul.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur