18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En skøn road-movie med charme og kant

En skøn road-movie med charme og kant

Fredag, 17. november, 2006, 00:00:00

Hvorfor ikke tage røven på en fisefornem skønhedskonkurrence for amerikanske børn? ¤¤Little Miss Sunshine¤¤ giver os den alternative, uventede og uortodokse filmoplevelse

af Anders Fenger
Se, her er der endelig en amerikansk film, der viser os almindelige amerikanere. Ingen helte, ingen skurke, action, ingen stereotyper eller patetisk handling med melodramatisk underlægningsmusik.
Little Miss Sunshine er derimod en film, der viser os det alternative USA, som det også kan være. en skæg, tankevækkende, rummelig og uimponeret film.
Syvårige Olive har en totalt afsporet og bindegal familie, der har flere neuroser og mærkværdigheder end en lukket afdeling. Det forhindrer ikke lille Olive, charmerende spillet af Abigail Breslin, i at drømme om at vinde skønhedskonkurrencen
Little Miss Sunshine. Og det sætter heller ikke en stopper for at hele den kugleskøre familie gør deres bedste for at gøre Olives drømme til virkelighed. Også selvom de tager alternative metoder i brug.

Roadmovie
Den lange tid det tager at male disse skæve familiekarakterer på lærredet er til at tilgive, da først filmen ruller. I bogstaveligste forstand. Da vi pludselig befinder os i en forrygende road-movie-film, falder alle brikkerne på plads.
Dog mangler en brik, og det er den lille Olives sensationelle optræden på den berømte scene i Little Miss Sunshine-konkurrencen. Og hvilken brik... glæd Jer til denne hårrejsende morsomme scene!
Instruktørerne Jonathan Dayton og Valerie Faris har med Little Miss Sunshine ikke blot gjort helt og fuldstændigt op med alle skabeloner for amerikansk film.
De har sat kritisk fokus på alt det overfladiske, tomme, pæne og opsminkede i det amerikanske samfund. De hamrer en varm pæl gennem alle forestillinger om at være såkaldt korrekt i det glatte forbrugersamfund, hvor alles kamp mod alle helst skal foregå i prime time-tv eller til evindelige konkurrencer, der skaber vindere og masser af tabere.
Netop denne skrækkelige filosofi stifter vi bekendtskab med gennem faderen Richard (Greg Kinnear) der (i starten) kun tror på vindere. Absolutte vindere.
Således bliver han en parodi på den liberale tankegang om det absolutte egos rettigheder i det grumme fællesskab.
Little Miss Sunshine giver os det alternative, uventede og uortodokse! Og en tro på, at mennesker skal have lov at være, som de er og som de gerne vil udvikle sig sammen med andre.
Filmen er en slet skjult anklage mod USAs åleglatte puritanere og liberalister og kan derfor varmt anbefales.

Little Miss Sunshine. 2006. USA. Har premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur