Solidaritet og åndelighed mødes i indlevelsesevnen. Erotik er kundskab og sanselighed i kærlighed, lød det på Laboratorium for Politiske Viser i torsdags

af Per Warming
Indlevelse. Fantasi. At kunne sætte sig i et andet menneske sted. Humor. At kunne le af sig selv.
Disse fem stikord, hentet fra Amos Oz` lille bog 'Hvordan man helbreder en fanatiker', satte Marie Bergman som overskrift på den workshop, som Laboratorium for Politiske Viser holdt i PH-cafeen torsdag den 9. november.
Hun og Carsten Jensen mødte fire sangskrivere, der medbragte hver sin nyskrevne sang ud fra Carsten Jensens tale 'De brænder min ambassade' i anledning af den første Muhammed-krise.
Marie Bergman og Carsten Jensen havde ikke mødt hinanden før og viste sig i al deres forskellighed at supplere hinanden.
Temaet 'Politik og Erotik' var Marie Bergmans forslag.
- Vi må omvurdere vores erfaringer. Solidaritet og åndelighed mødes i indlevelsesevnen. Erotik er kundskab og sanselighed i kærlighed, sagde hun på arrangementet.
Ud fra disse tanker åbnede hun en nærmest helbredende dimension i den politiske kunst.
Carsten Jensens udgangspunkt var, at politik ikke mere handler om ejendomsskatter, men om identitet. I dag spørger man politikerne, om det, man før spurgte præster eller kunstnere om. I fravær af en egentlig politisk opposition kan man savne en politisk kunst.
- Det stærkeste ord er nej, sang man engang. Men det er vel ja, altså det, man tør åbne sig for, sagde Carsten Jensen og tilføjede.
- I min rolle som kunstner, er det stærkeste ord imidlertid 'hvorfor?'.

Sangene
Godt 30 mennesker var kommet - en del kolleger og folk fra skriverskoler. Alle, ikke mindst de fire, der turde fremlægge deres sange til drøftelse, var i uvante roller. Laboratoriet nød godt af den forhøjede koncentration.
Laboratoriets indbydelse til danske sangskrivere om at være med i en workshop var på sin vej gennem tidsånden blevet til, at der var udskrevet en konkurrence.
Laboratoriegruppen Trille, Leif Monnerup, Pelle Voigt, Erik Juul-Andersen og Per Warming havde blandt de interesserede valgt fire meget forskellige sange: B-Joes 'Jeg kender mit land!', en bekendelse 'fra hjertet' og et forsøg på at tage det danske tilbage fra nationalisterne. Tom Frederiksens 'Engle og dæmoner' om at blive forført af magthavernes søde ord. Rolf Heitmans 'I am many', der formulerer Danmarks stemme, som en mangfoldighed.
Kenneth Thordals 'De brænder min ambassade', der er en gummibold af sort humor.

Sang til Anna
Marie Bergman sluttede og samlede eftermiddagen med sin nye sang 'En fri röst' til Anna Politkovskaja, den 48årige journalist og to-barns mor, der blev skud i elevatoren i sit hus med. Sangen hed 'Tre skott i bröstet och ett i huvudet för säkerhets skull'`.
Det var ikke bare den trettende kritiske journalist, der er blevet myrdet i Rusland siden Putin kom til magten fordi hun skrev om den russiske hærs overgreb i Tjetjenien. Hun var det lille menneskes stemme.
Hun fortalte om en mandlighed, der var blevet hundset med og søgte revanche som halvguder, der hersker over andres liv og død. Hun ville se ondskaben i øjnene. Med medfølelse. For ingen er helt ond.
Hun var Ruslands samvittighed, et bevis på ordets kraft. Marie Bergman sluttede:
- Jag skrev den här sången om henne samma dag, som hon begravdes. Jag vill att hennes röst ska fortsätta sjunga.

Læs sangene, Carsten Jensens tale, Marie Bergmans præsentation af Anna Politskovskaja på www.viselaboratorium.dk